Hjem Nyhed Casino Finanskrisen hård ved Danske casinoer
RSS

Finanskrisen hård ved Danske casinoer

Indtil 2007 gik det rigtig godt for de danske casinoer, men så kom finanskrisen og det har betydet fyringer og underskud, viser tal fra Data Intelligence, der undersøger spillemarkedet.

2010 – Et dårligt år

De største casinoer i Danmark i Aalborg, Vejle, Odense og København har ikke haft det godt på det sidste, det viser regnskabet fra sidste år. Folk har ikke lyst til at bruge deres penge på at spille, når sparegrisen ikke bugner.  Casinoerne må også se i øjnene at konkurrencen er blevet hårdere, både fra nyåbnede casinoer og online casino.Finanskrise casino

Casino Copenhagen

Før finanskrisen havde Casino Copenhagen et overskud på næsten 40 millioner kroner, men det er blevet halveret. Casino Copenhagen er ikke utilfredse, de mener at det kunne være værre, selvom tallene er dårligere end forventet.

Casino Odense

På Fyn går det ikke bedre, snarere tværtimod, her er overskuddet for 2010 fire gange mindre end i 2009. Det dårlige resultat har betydet at casinoet måtte skære ned på antallet af medarbejdere fra 32 til 24 ansatte. Resultatet er dog ikke værre end at casinoet nok skal klare sig indtil krisen er overstået.

Munkebjerg Hotel Casino

Før finanskrisen kunne casinoet i Vejle tælle deres overskud i millioner, sådan er det desværre ikke længere. Nu ligger overskuddet på under 700.000 kroner. Men lidt gode nyheder er der dog, Munkebjerg Hotel har netop fået deres spilletilladelse forlænget til 2020, så mon ikke tingene ændrer sig til det bedre i mellemtiden?

Aalborg Kasino

Ifølge Aalborg Kasino strømmer gæsterne stadig til, men de har desværre holdt godt fast i pengepunden.  Her har man måtte ”nøjes” med lidt over en halv million kroner i overskud, hvor det før var på 1,7 millioner kroner.

Fremtiden

Ingen af de kendte casinoer har haft underskud, og dermed er der gode chancer for at tingene vender, når økonomien får det bedre. Men der er andre farer på færde, nemlig de nye regler for online casinoerne, der formentlig træder i kraft senere i år, der vil gøre det nemmere og mere profitabelt at åbne et online casino.