Største Jackpots nogensinde
Man kan vinde masser af penge både i Las Vegas og online, men gør man det? Oddsene taler imod det - alligevel er der stadig en del mennesker der engang imellem vinder den helt store jackpot og det er nok grunden til at vi bliver ved med at spille, så meget som vi gør - det kunne jo være.
Spillemaskiner i Vegas
De største vindere til dato af almindelige
spillemaskiner i Las Vegas har spillet på slotmaskinen Megabucks. Megabucks jackpot starter ved 7 millioner dollars og vokser indtil der findes en vinder, jo flere spillere der er, jo højere er jackpotten. Man kan spille Megabucks på 150 forskellige steder i staten Nevada.
Megabucks giver megabucks
Den største jackpot, som nogensinde er vundet i Megabucks var 39,7 millioner dollars. Pengene blev vundet på Excalibur Hotel and
Casino i marts 2003. Jackpot vinderen var en 25-årig mand, der var en tur i Las Vegas for at se Basketball. Hans 100 dollar investering blev pludselig til 39,7 millioner dollars, der vil blive udbetalt til ham i rater over de næste 25 år.
Den største jackpot i verden
I de amerikanske lotterier er det spillet Mega Millions, der spilles i 42 amerikanske stater, der virkelig kan give pote. Lotteriet er netop kendt for sine store jackpot gevinster og forholdsvis gode odds. Den 6. marts 2007, kunne man i Mega Millions vinde en jackpot på 390 millioner dollars, der var to heldige vindere, der måtte dele pengene, men det var nok også lige til at holde til med sådan en
jackpot. Det er den hidtil største registrerede udbetalingen i verden.
Ikke så tosset i Toscana
Men folk vinder selvfølgelig også store summer i resten af verden. Superenalotto er Italiens største lotteri, den 22. august 2009 blev der endelig vundet en kæmpe jackpot i lotteriet. Der havde ikke været nogle vindere siden januar samme år og derfor var jackpotten vokset og vokset. Den samlede præmiesum var på € 147,807,299.08 Euros, som gik til en spiller fra Bagnone (Toscana). Jackpotten er indtil videre Europas største, der er blevet udbetalt til en enkelt vinder.
Oh dear - that's a lot of money
I Storbritannien vandt Jordan Banks fra London i 2008 et skattefri beløb på 42.898.826 pund, da hun ramte en rollover jackpot. Ifølge Wikipedia.org har hun danske aner – men ligegyldigt hvad er hun et heldigt asen. Lige i nærheden, nærmere betegnet Irland, vandt den hjemmegående husmor, Dolores McNamara 115.436.126 Euros i 2005. Hold da helt ferie - det ville jeg i hvert fald gøre...
Vi deler da bare
I det europæiske spil EuroMillions måtte tre lottospillere dele en præmie på 183 millioner Euros i 2006, to af dem kom fra Frankrig og den tredje var portugiser, de tog alle en jackpot på 61.191.026 Euros med sig hjem.
38,5 millioner kroner er også en slags penge
I Danmark er den største lotto jackpot der er vundet hidtil på 38,5 millioner kroner. De penge blev vundet af en Københavnsk familie i 2008. Gevinsten kommer slet ikke i nærheden af de kæmpegevinster, vi har set fra USA og resten af Europa – men jeg gad nu stadig godt at det var mig.