Ikke alle er glade for den nye spillelov
Den nye danske spillelov, der først rigtig kommer i gang til 1. februar i år har ikke fået alle til at juble. Hele 41 virksomheder har allerede fået en spillelicens af den danske Spillemyndighed. Det betyder at de kan tilbyde danskerne online gambling, og de fleste af dem følger allerede de nye regler der er påkrævet, hvis man vil have online casino i Danmark under et punktum DK domæne. 
Expekt går i modsatte retning
Det er dog ikke alle der er lige begejstrede for den nye spillelov, heriblandt Expekt som overraskende har valgt at forlade det danske marked og dermed lukke al aktivitet for sine danske kunder. De fortæller på deres hjemmeside at ”det ikke længere er muligt at spille på Expext.com, men at udbetaling fra sitet stadig er muligt”.
Det store skattetryk
Det er muligvis den tunge skat, som man skal betale i Danmark som indehaver af et online casino, der har gjort at Expekt har valgt at trække sig ud af landet. I Danmark betaler man 25 % af sin indtægt som online operatør.
Udenlandske IP-adresser ingen adgang
Som et led i den nye spillelov bliver der indført IP-restriktioner, der blokerer adgangen for online operatører der ikke har en dansk spillelicens. Det har dog ikke større betydning for danske spillere, da vi - sammenlignet med andre vesteuropæiske lande med et reguleret marked - har mange flere etablerede bookmakere at vælge imellem.

