Hjem Nyhed Sports Betting Skal hestevæddeløb forbydes?
RSS

Skal hestevæddeløb forbydes?

Dyrevelfærdsorganisationer over hele verden er imod hestevæddeløb. De store løb i England, som the Grand National, skaber stor fortvivlelse blandt folk der holder af dyr; de mener hestene lider, og det er absolut heller ikke ualmindeligt at hestene dør under eller kort tid efter løbet. 

Hvorfor skal hestevæddeløb forbydes?

De der mener at hestevæddeløb bør forbydes, siger blandt andet at der er tale om dyrplageri, at hestene ingen rettigheder har, at sporten blot er ren underholdning for fine folk på hestenes bekostning, at hestene pines og lider store smerter blandt andet fordi de bliver pisket, og sidst men ikke mindst, synes de at det er uretfærdigt hestene bliver aflives når de ikke lever op til kravene bliver eller skadet. Død Hest

Desværre kan vi ikke sige os helt fri i Danmark, her dør op mod ti væddeløbsheste om året, som en konsekvens af denne farlige sportsgren. Læs mere om det her.

Hvorfor hestevæddeløb bør gøres mere humant?

Ikke alle mener at hestevæddeløb helt skal forbydes, for nogen er sporten en tradition, som blot skal ses efter i sømmene. De mener, at der skal sættes visse begrænsninger på sporten. For eksempel skal man have strengere regler om hvor meget man hesten må piskes. Steeplechase er meget farligt for hestene, hvorimod Flat Racing ikke har nær så mange risici, derfor kan man måske nøjes med at forbyde visse former for hestevæddeløb. Der er også bevis for at mange fuldblodsheste nyder at galopere, hvilket er et godt argument for ikke helt at forbyde sporten.

De, der mener hestevæddeløb ikke skal forbydes.

Der er naturligvis også dem der slet ikke vil forbyde hestevæddeløb, de mener, at hvis hestevæddeløb forbydes, vil der ikke længere være noget incitament for at avle heste. Selvfølgelig vil nogle få stadig holde heste som husdyr, men fuldblodshingstens slægtslinje vil falde. Husdyr bør tjene et formål, ellers er der ikke megen idé i at have dem. De der er imod et forbud, mener altså at et forbud kunne have den konsekvens at bestanden af heste reduceres og måske i sidste ende føre til udslettelse af visse racer. Derudover vil et forbud mod hestevæddeløb aldrig accepteres, da branchen beskæftiger en masse mennesker, hvilket betyder indtægter, samt afgifter til staten.

Hvad synes du om hestevæddeløb? På onlinecasino.dk synes vi at det er på tide at gøre noget ved hestevæddeløb, hvis du har det på samme måde, så klik her.