S og DF vil forbyde velkomstbonusser

En velkomstbonus er en bonus, der gives til nye online spillere. Til en ny spiller vil der på den måde gives en bonus, når spilleren har indbetalt sit første indskud. Nogle online casinoer giver også bonus ved andet eller tredje indskud eller på månedlig basis. Velkomstbonusser kan på den måde tiltrække spillere, da spillerne får en ekstra værdi, de kan spille for.

Som en sikkerhed for online casinoerne skal der dog spilles et vist beløb, inden bonussen kan blive udbetalt. Blandt politikerne og spillemarkedet er der delte meninger om, hvorvidt velkomstbonusser bør være tilladte, hvilket ifølge S og DF ikke bør være tilfældet.

Politikere vil sætte begrænsninger for spiludbyderne

Scrabble brikker som danner ordet bonus. Rundt omkring ligger andre brikker med forskellige bogstaver på.Skatteordfører Jesper Petersen fra Socialdemokratiet og Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti vil have, at spiludbydere, bettingsider og andre online spillesteder skal begrænses ift. velkomstbonusser. Politikerne foreslår blandt andet en række begrænsninger i forhold til bonusser, der gives af spillefirmaerne til spillerne. Spillebonusser fungerer som en spillevaluta, der ikke udbetales med det samme, men hvor spilleren skal bruge et tilsvarende beløb for at kunne få bonussen oven i beløbet.

Jesper Petersen og Dennis Flydtkjær udtaler, at bonusordningerne er aggressive og er med til at fastholde ludomaner til at blive ved med at spille. De foreslår derfor, at der skal indføres et spillebonusloft, samt at gennemspilningskravene for at få en bonus udbetalt skal være mere gennemskuelige, end de er nu. Gennemspilningskravet betyder, at en bonus må gennemspilles et antal gange, før at en eventuel præmie kan blive sat ind på spillerens konto. En spiller kan derfor komme ud for at skulle spille for et større beløb end selve bonusbeløbet, inden bonussen kan overføres.

Spiludbydere skal betale for ludomanilinje

Politikernes forslag kommer i kølvandet på Folketingets liberalisering af spilmarkedet i 2012. Det resulterede i, at andre spiludbydere end Danske Spil kunne komme ind på spilmarkedet inklusiv en række udenlandske udbydere, der har skærpet konkurrencen på markedet.

I samspil med bonusloftet foreslå de to skatteordførere yderligere investeringer i hjælp til ludomaner i form af en ludomanilinje, som spiludbyderne skal betale. Ifølge sundhedsmyndighederne er omkring 10.000 danskere vurderet til at lide af ludomani.

Center for Ludomani begejstret

Leder for Center for Ludomani, Michael Jørsel, udviser positivitet og begejstring for de to skatteordføreres forslag. Jørsel mener, at forslaget netop sætter fokus på en af de dårlige sider i spillebranchen. I den forbindelse udtaler han, at spillebonusser i den ideelle verden burde være forbudte. Ifølge Jørsel stimulerer de nemlig spilafhængighed og lokker nye potentielle ludomaner til.

Hos en af Danmarks største spiludbydere, Unibet, har pressechef Per Marxen ikke noget imod, at der bliver sat en maksgrænse på bonusser. Han udtaler, at de hos Unibet går ind for en fornuftig dialog, og hvis et flertal i Folketinget ønsker stramninger af bonusser, er det derfor noget, de må indrette sig efter.

Bonuslofter kan ødelægge konkurrencen

Direktør for Spilleselskabernes brancheforening, Danish Online Gaming Association (DOGA), Morten Rønde er imidlertid afvisende over for, at bonusser skaber flere med spilproblemer. I en artikel fra Berlingske forklarer han yderligere, hvordan bonusser er en nødvendighed for, at spiludbyderne kan konkurrere. Det er nemlig ofte de samme spillemaskiner, spillerne har mulighed for at spille på, og konkurrencen er derfor til tider begrænset i forhold til at kunne give nye eller eksisterende spillere bonusser. Ifølge Rønde svarer spillebonusserne til en form for rabat, der gives til spillerne, og det ville ifølge ham være en skam, hvis mulighederne for at kunne give en rabat til spillerne i høj grad blev begrænset.

Som det ser ud nu, er en bonus oftest på 1.000 kroner og for det meste omkring 500 kr. Bonussen gives mest til nye spillere, der ved at indbetale 500 kr. får 500 kr. ekstra at spille for. Beløbet skal dog spilles igennem et vist antal gange, før bonussen kan blive udbetalt. Selvom Rønde er uenig i bonusloftet, er han enig i, at vilkårene for at spille skal være mere gennemskuelige. Som det ser ud nu, kan flere omsætningskrav nemlig være svære at forstå, mener han.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder