Spiludvikler kaprer første kunde til ny portefølje

En hånd med royal flush i klør samt jetoner.Den store spiludvikler, Gaming Innovation Group, som bl.a. udvikler platforme til andre spiludbydere, har tegnet den første eksterne aftale relateret til pokerspil.

Virksomheden har gennemgået en travl periode, idet man omlagde virksomheden til at fungere som en servicevirksomhed, hvor udviklerens egne brands kom i anden række.

Milepæl for virksomheden

Den nye aftale beskrives som en milepæl for GiG, som vil hjælpe OneTimePoker med at tilbyde poker til kunderne gennem en white label-aftale. Aftalen betyder, at OneTimePoker kan tilbyde GiGs pokerspil som deres eget gennem et andet brand. Aftalen er desuden den første af sin art inden for pokerbranchen. Spillet vil blive drevet af udviklerens Microgaming Poker Network, mens selve platformen bliver faciliteret af virksomhedens centrale samlepunkt, GiG Core. Gaming Innovation Group vil samtidig stille andre ydelser end blot poker til rådighed for den nye partner.

Udover at få mulighed for at spille mod andre pokerspillere rundt i verden bliver det også muligt for spillerne at dyste mod selve casinoet; her behøver der ikke være nogle virkelige spillere på den anden side.

Følger en travl periode

Den nye aftale er blot en af mange, som virksomheden de seneste år har indgået. Den overordnede platform for deres tjenester, GiG Core, blev lanceret i januar 2015, hvor virksomhedens egne brands først blev introduceret til systemet. Sidenhen har over 40 forskellige brands benyttet sig af platformen, mens 34 af disse stadig benytter den.

Udviklerens primære mål for 2018 har været, at man skulle sørge for at tilfredsstille de eksisterende kunder. Da man udviklede en platform for casinoet ’Hard Rock Casino’ i New Jersey, meldte man derfor ud, at man ikke ville hverve flere kunder under processen. Idet platformen blev færdigudviklet, har man derfor haft blikket rettet mod yderligere samarbejdspartnere i Europa og Nordamerika, hvilket nu er blevet en realitet. Det lykkedes bl.a. udvikleren at få den lettiske spiludbyder 11.lv til at benytte deres nye platform for sportsbetting, mens man også har indgået aftaler med Mr Green.

Succesfuld partner er med i aftale

Hos Gaming Innovation Group er man begejstret for at samarbejde med det kendte pokerfirma. Spiludbyderen, som er stiftet af Randall S. Kasper, står bl.a. også bag Poker Players International, som har repræsenteret flere hundrede pokerspillere fra hele verden. Nogle af disse spillere har også kæmpet i den absolutte top af industrien, hvoraf flere har vundet det prestigefulde ’Main Event’ i pokerturneringen World Series of Poker.

”Vi er glade for at have underskrevet vores første pokeraftale med OneTimePoker for at føre deres ambitioner videre. De har haft en sådan positiv indflydelse på poker gennem årene og repræsenteret nogle af de største navne i branchen […],” udtalte udviklerens direktør, Robin Reed.

Hos OneTimePoker var der også stor tilfredshed:

”Vi er endelig i færd med at bygge for os selv, hvad vi har bygget med succes for andre i over et årti. Det er et drømmehold af ledere og pokerspecialister. […] Vi kunne ikke være mere begejstrede for vores partnere hos GiG. De er den mest professionelle organisation, som jeg er stødt på i branchen i min karriere,” udtalte direktøren hos OneTimePoker, Randall S. Kasper.

Afdelingen for kunder halter

De nye partnerskaber med eksterne spiludbydere følger en periode, hvor udvikleren har været presset grundet fald i virksomhedens fortjeneste. Det skyldes primært deres mange investeringer i nye produkter, forbedringer af eksisterende tjenester samt omkostninger relateret til ekspansioner i USA og Sverige. I den forbindelse udtalte direktøren bl.a.: ”GiG har investeret betydeligt blandt alle aspekter af iGaming.”

Han lovede dog fremgang i de kommende måneder: ”Med majoriteten af de tunge løft bag os og den stærkeste sæson foran os burde vi se vækst i både indtægter og overskud i de kommende kvartaler, mens vi arbejder mod at blive den største i branchen, når det kommer til iGaming-løsninger.”

Det nye partnerskab med OneTimePoker skal sørge for en del af overskuddet. Samarbejdet vil officielt træde i kraft i det første kvartal af 2019. Mens aftalen kun forventes at have en moderat indvirkning på indtægterne i 2019, forventes det, at indtægterne vil stige fra 2020 og fremefter.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder