Bet365 involveret i retssag efter manglende udbetaling

Dommerens hammer ligger på bordet foran et paragraftegn.Den nordirske studerende, Megan McCann, har set sig så sur på bookmakeren bet365, at hun vælger at trække bookmakeren i retten. Retssagen er nu blevet en realitet, og første dag i retten bliver således d. 13. november 2018. 

Det endelige udfald fra retssalen kan få vidtrækkende konsekvenser for spiludbyderes regler og vilkår, når det kommer til accept fra brugerne, og hvad man som spiludbyder kan tillade sig at forlange fra brugerne.

Vandt kæmpe gevinst på hestevæddeløb

I juni måned 2016 indbetalte den daværende teenager i omegnen af 210.000 DKK til en række forskellige hestevæddeløb. Hun satsede på 12 heste, som hver især deltog i 4 forskellige løb. Nærmere betegnet gjorde hun brug af bookmakerens mulighed i forhold til hestevæddeløb, som lød på ”£13 each-way Lucky 15”. Denne type tilbud giver spillerne mulighed for at vinde flere akkumulerede beløb gennem deres kombinationer. Hun benyttede sig af tilbuddet 960 gange, og bookmakeren godkendte væddemålet. Det skulle vise sig at være nogle lukrative heste, som teenageren havde satset på. I alt stod hun til at få udbetalt over 8 millioner kroner efter det succesfulde væddemål, men bookmakeren nægter at udbetale både indskud og pengepræmie. De mener, at Megan McCann har forbrudt sig mod reglerne.

Godkendt – og så alligevel

Bookmakeren havde angiveligt bekræftet, at præmiepengene ville blive udbetalt i slutningen af juni måned 2016. Ifølge dokumenter henvendte Megan McCann sig til bet365 gennem en live-chat én dag efter, at væddemålene var gået igennem. Her fik hun lykønskninger med på vejen og samtidig bekræftet væddemålets validitet. Den efterfølgende dag fik hun dog et opkald fra en anden medarbejder, som spurgte nærmere ind til hendes identitet. Spørgsmålene inkluderede bl.a., hvad hendes stjernetegn var. Da hun efter sigende havde svaret korrekt på alle spørgsmål, blev hun lovet, at pengene ville være indbetalt på hendes konto efter 48 timer. Men det skete aldrig. I stedet suspenderede bookmakeren hendes konto for derefter at lukke den.

Bet365: Hun har ikke været alene

Ifølge bookmakeren ønsker man ikke at udbetale nogen gevinst, da de mener, at indskuddet blev stillet til rådighed af en tredjepart, som i daglig tale også kaldes for en stråmand. Derfor vil man heller ikke betale indskuddet tilbage. En talsperson fra bet365 har tidligere udtalt: ”En udførlig undersøgelse er blevet lavet med udgangspunkt i væddemålets detaljer.” Udtalelsen blev herefter uddybet:

”Bet365 er meget tilfredse med, at forholdene har vist, at udbetalingen ikke er mulig i relation til disse,” mens talspersonen afsluttede: ”Vi forventer, at denne position bliver stadfæstet i retssagen. Vi er ikke parate til at kommentere yderligere, mens procesførelsen er undervejs.”

Advokater er kritiske

Sagen har været længe undervejs. Således var det først over et år senere – i juli måned 2017 – at Megan McCann hyrede den famøse advokat Andrew Montague til at sagsøge bookmakeren. I første omgang har advokaten afvist, at den nordirske kvinde skulle have accepteret kravet vedrørende brug af stråmænd. I det tilfælde, lyder det, er kravene som begravet i spiludbyderens regelsæt. Han mener, at bet365 gør brug af ”lange, komplicerede og vage betingelser, som er svære for den almindelige forbruger at forstå.”

I et retsdokument fremlagde advokaten sagen som set fra deres perspektiv: ”Vores klients sag er meget ligetil. Hun indgik et væddemål hos jer. Hun vandt. Hun er berettiget til at modtage sin præmie.”

Antallet af lignende sager er stigende

I de seneste år har kendere af branchen set, hvordan klagerne over spiludbydernes vilkår efterhånden er begyndt at hobe sig op. I mange tilfælde er det samme hændt, som Megan McCann også har været ude for – nemlig uenigheder om komplicerede og sommetider misvisende betingelser for at bruge de forskellige tjenester. Hos den kontrollerende instans for branchen i Storbritannien, Gambling Commission, og Competition and Markets Authority forlyder det, at man i øjeblikket er i gang med en undersøgelse, som skal kulegrave spiludbydernes betingelser. Myndighedens direktør, Sarah Harrison, udtalte: ”Spiludbydere må behandle deres kunder på en fair måde – men nogle har været afhængige af betingelser, som er uklare med for mange vilkår.”

Ifølge retsdokumenterne vil kvinden og hendes advokater kræve en erstatning på lige knap 8,5 millioner kroner.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder