Roulette Systemer Og Strategi: En Guide

Lige så længe at roulette har eksisteret, hvilket efterhånden er nogle hundrede år, er det blevet forsøgt af alle og enhver at udvikle nogle bomsikre roulette strategier og roulette systemer til at sikre profit over en længere overrække. Er det lykkedes? Findes der rent faktisk måder at spille på, hvor du kan forøge dine chancer på det berømte hjul? Det er lige præcis det, vi beskæftiger os med i artiklen her. Vi præsenterer de forskellige systemer, der måske giver mening at benytte. Vi snakker fordele og ulemper med dem og giver vores anbefalinger til, hvordan du bedst kan spille.

Når det kommer til spillet, er der helt overordnet set 3 forskellige kategorier af roulette systemer, du kan benytte dig af. Du kan vælge at fokusere på de progressive systemer, hvor du konstant forøger dine bets, for altid at sikre at du vinder eventuelle tabte indsatser tilbage. Du kan vælge at forfølge et ikke-progressivt system, hvor du baserer dine indsatser på de nuværende og hidtidige resultater og forsøger at forudsige resultatet ved brug af matematik. Eller du kan, hvis du ikke spiller online, give dig i kast med et fysisk roulette system og spekulere i mekanikken på rouletten samt dealerens gebærden. Hvilket kræver heftige evner inden for observationens kunst.

Kategori 1: De Progressive Systemer

De progressive roulette systemer er sådan set relativt simple. Og har derfor også eksisteret siden tidernes morgen. Essensen er, at din handling i en runde afhænger helt af, hvad der er gået forud. Vinder du, er alt godt. Taber du, sætter du din næste indsats op. Men lad os gå lidt mere i detaljer med de kendte strategier inden for denne ramme. Vi kigger her på martingale, fibonacci, paroli og d’alembert. Derudover findes der systemer, vi ikke går nærmere ind i. Det gælder for eksempel montante hollande, goldstein-progressionen, labouchère, whittacker-progressionen og andre. Vi kigger ikke nærmere på disse, fordi de enten ikke er relevante. Eller fordi de ligner de her beskrevne strategier meget.

Martingale: Roulette Strategien Fra Sandsynlighedsteorien

Det bør ikke undre, hvis du mener at have hørt om martingale før. Hvis ikke det ér den berømteste roulette strategi, er det i hvert fald blandt dem. Særligt fordi den er så let at benytte. Selv hvis du dumpede matematik i folkeskolen, har du en chance. Men hvad går strategien så ud på? Er martingale systemet ikke ulovligt? Svaret på det andet spørgsmål er: Nej, martingale systemet er ikke ulovligt at benytte. Uanset hvad du ellers læser andre steder. Og hvad strategien går ud på? Tja, ideelt set spiller du på det spil med de største vinderchancer. Huset vil selvfølgelig altid have en fordel, men du bør minimere den. Hvilket vil sige, du spiller en version af rouletten med et enkelt nul. Det kunne være den europæiske eller franske. Og du slår dig ned et sted, hvor de tillader reglen La Partage. Du holder dig til at spille på de simple chancer. Og du er dermed samlet set relativt tæt på at have 50% chance for at vinde. Du starter med en indsats. Vinder du, lægger du blot den samme indsats igen. Taber du, fordobler du indsatsen. Vinder du her, går du tilbage til den oprindelige indsats. Taber du, fordobler du endnu en gang. Og sådan fortsætter det potentielt set i det uendelige.

Det Simple Fordoblingsspil Med Martingale
Bliv guidet til, hvordan du skal benytte dig af Martingale-strategien

Roulette systemet lyder i vores øre meget tiltalende. Nemt og sikkert. Men det er det bare ikke. Hvis du havde uendelige midler til din rådighed, ville systemet være perfekt. Men det har ingen af os. Og over den lange række vil den forventede værdi af dit spil være negativ. Selvom du tænker, at du er tæt på at have 50% chance for at vinde, er du dømt til at ramme ind i uheld. Og de uheld kan gøre særdeles ondt, hvis du er kommet op i store nok penge. Bum. Pludselig er dine midler væk. Eller du er uheldig nok til at ramme indsatsloftet på dit spil, hvorefter du naturligvis ikke kan fortsætte med systemet. Og dine penge er igen tabte.

Indsats Samlet Indsats Udbetaling Gevinst
1 kr. 1 kr. 2 kr. 1 kr.
2 kr. 3 kr. 4 kr. 1 kr.
4 kr. 7 kr. 8 kr. 1 kr.
8 kr. 15 kr. 16 kr. 1 kr.
16 kr. 31 kr. 32 kr. 1 kr.
32 kr. 63 kr. 64 kr. 1 kr.
64 kr. 127 kr. 128 kr. 1 kr.
128 kr. 255 kr. 256 kr. 1 kr.
256 kr. 511 kr. 512 kr. 1 kr.

Vi kender selv flere, der insisterer på, at man kan benytte systemet i sammenhæng med at betragte, hvad der i de tidligere runder er blevet vundet på. Det vil sige, at man holder sig ude af spillet og venter på, at for eksempel sort rammes 4 gange i træk. Derefter skal man sætte penge på rød, fordi sandsynligheden pludselig er stor for, at den næste vil blive rød. Eller er det korrekt? Nej. Det ved du sikkert også, at det ikke er. Det gør ingen forskel, hvad der er blevet spillet tidligere. Sandsynligheden for sort eller rød er nøjagtig den samme hver gang. Og enhver, der siger noget andet, ved enten ikke bedre eller forsøger at prakke dig et eller andet på.

Er der overhovedet nogle fordele ved sådan et roulette system? Vi ser ingen. Andet end hvis man synes, det er interessant at forsøge at følge et bestemt system. Til gengæld er der mere negativt, vi endnu ikke har haft taget fat i. For hvor effektivt er systemet egentlig, selv hvis du har held i en periode, og det lykkedes? Ikke specielt. Prøv for eksempel at tage et kig på infoboksen ude til højre. Se på kolonnen med profit. Det kan hurtigt blive meget spil og mange satsede penge for en reelt set lav gevinst. Har du tålmodigheden til at arbejde dig igennem så små successer, er det selvfølgelig fint. Men du skal formentlig i så fald have fornøjelse med ”the grind”.

Fibonacci: Success-sekvensen?

Kender du Fibonacci-talrækken? Princippet i dén er, at du typisk starter med et 1 og 1. Derefter fortsætter rækken med konstant at lægge de to sidste tal sammen. Det vil sige 1 og 1 lagt sammen er 2. 2 og 1 lagt sammen er 3. 3 og 2 lagt sammen er 5. Og så videre. Men hvad har det med roulette at gøre? Udover martingale er et andet kendt system fibonacci. Og det bygger på talrækken. Systemet ligner martingale. Du spiller på simple chancer. Men taber du, fordobler du ikke automatisk indsatsen. Derimod lægger du summen af dine sidste to indsatser sammen og satser dette beløb. Det betyder, at du meget langsommere end ved martingale kommer op og arbejder med de rigtigt store tal. Men det betyder også, at din gevinst er afgrænset til de sidste to bets. Er du på en længere række af nederlag, kan det være problematisk. Princippet er måske bedre illustreret end skrevet. Hvis du kigger på billedet nedenfor, ser du talrækken. Hver gang du taber, bevæger du dig til højre. Hver gang du vinder, bevæger du dig til venstre. Og hver gang du er helt ude i venstre side af talrækken, har du vundet en gevinst svarende til, hvad du oprindeligt smed på bordet. Er fibonacci så bedre end martingale? Nej. På langt sigt gør systemet her heller ikke den store forskel. Din sandsynlighed for at vinde er stadig mindre end 50 % på de simple chancer. På trods af at det ellers er nemt at tænke i guld og grønne skove, når man først introduceres til systemet. Derfor er risikoen den samme. Du rammer ind i nok uheld til at vælte din pengebeholdning. Eller i indsatsbegrænsningen.

Bestemmelse Af Indsatsstørrelsen Baseret På Fibonacci
Du kan benytte Fibonacci-talrækken til at forsøge at få success på rouletten

Paroli: Den Aggressive Lillebror

Eksempel På Paroli-serie
Indsats Udbetaling
1 kr. 2 kr.
2 kr. 4 kr.
4 kr. 8 kr.
8 kr. 16 kr.
Ende på serie 15 kr. samlet profit

Paroli-systemet er lillebror på den måde, at det er et ulovligt roulette system… nej, pjat, det er bare ikke så kendt som de to andre. Men reelt set burde det være mere udbredt, for der er en række fordele ved at benytte det. Grundideen er den samme som ved de andre. Du better progressivt. Men hvor de andre systemer er fokuserede på at sætte ind over for tab, er Parolis fokus anderledes aggressivt. Her spiller du nemlig efter at få så store gevinster ud som muligt. Du starter som regel ud med en mindre indsats. Men vinder du den, satser du igen indsatsen, samt hvad du har vundet. Potentielt set bliver din samlede gevinst derfor meget stor, hvis du bare har en mindre række af vundne indsatser i træk.

Lad os gennemgå et eksempel. Du satser 1 kr. på en simpel chance. Du vinder og har nu 2 kr. Dem satser du og vinder igen. Du har nu 4 kr. Dem satser du også og vinder nu 8 kr. Du stopper herefter og starter forfra igen med 1 kr. Det er systemet i en nøddeskal. Du har mulighed for at vinde kæmpe puljer, mens dit tab altid blot vil være den indsats, du oprindeligt har lagt. Spændende, ik’? Paroli har yderligere den fordel, at du kan variere dit spil. Hvis du vil satse mere og dermed potentielt vinde mere, kan du gå væk fra de simple chancer og spille på, hvad end der passer dig bedst. Lad os sige, at du for eksempel spiller paroli på et enkelt nummer. Du satser 1 kr. og vinder. Du har nu 36 kr. Du satser igen… 1260 kr. VILDT. Sandsynligheden er selvfølgelig ringe, men den er der. Vi spiller selv oftest paroli, når det skal være. Strategien er simpelthen sjovere. Men er du den mere forsigtige type, vil for eksempel martingale nok passe bedre til dig.

D’Alembert-systemet: Den Langsommelige Laban

D’Alembert er et meget langsommeligt eksempel på et progressivt system. Så langsommeligt at det næsten føles forkert at kalde det progressivt. Lad os igen tage et konkret eksempel. Du starter med en indsats på 1 kr. Taber du, øger du din indsats med 1 kr. Taber du igen, øger du med yderligere 1 kr. Vinder du, satser du 1 kr. mindre. Og sådan går det frem og tilbage, indtil du er tilbage ved din originale indsats. Og vinder du den, går du i profit.

Overblik Over Indsatser Og Udbetalinger Med Alembert
Indsats Resultat Profit/Tab Samlet Indsats Samlet Gevinst Nettogevinst
1 kr. Tabt -1 kr. 1 kr. 0 kr. -1 kr.
2 kr. Tabt -2 kr. 3 kr. 0 kr. -3 kr.
3 kr. Tabt -3 kr. 6 kr. 0 kr. -6 kr.
4 kr. Vundet +8 kr. 10 kr. 8 kr. -2 kr.
3 kr. Tabt -3 kr. 13 kr. 8 kr. -5 kr.
4 kr. Tabt -4 kr. 17 kr. 8 kr. -9 kr.
5 kr. Vundet +10 kr. 22 kr. 18 kr. -4 kr.
4 kr. Vundet +8 kr. 26 kr. 26 kr. 0 kr.
3 kr. Vundet +6 kr. 29 kr. 32 kr. +3 kr.
2 kr. Tabt -2 kr. 31 kr. 32 kr. +1 kr.
3 kr. Vundet +6 kr. 34 kr. 38 kr. +4 kr.
2 kr. Vundet +4 kr. 36 kr. 42 kr. +6 kr.
1 kr. Vundet +2 kr. 37 kr. 44 kr. +7 kr.

Er systemet anvendeligt? Ja. Hvis du er meget forsigtigt og gerne vil bevæge dig inden for nogle små rammer, både hvad angår tab og gevinst, er systemet fint til dig. Men heller ikke her spiller vi uden risiko. Dine vinderchancer er stadig mindre end dine forventede tab over en længere overrække. Du risikerer altså igen at miste dine penge. Husets fordel kan du ikke gøre noget ved.

Kategori 2: De Ikke-progressive Systemer

Hvor man ved de progressive systemer nogenlunde konstant ændrer sin indsats afhængigt af de seneste resultater, spiller man mere stabilt, hvis man better fladt. Her handler det typisk ikke om din indsats, men om hvilke numre der har været indtil videre. Og hvilke numre man derfor analyserer sig frem til, der er på vej til at komme.

Retardaires Og Loven Om To Tredjedele

Spiller du ikke-progressivt og på numrene, er der normalt to strategier, du kan vælge at benytte dig af. Retardaires er den første og betyder oversat ”tilbageblivende”. Strategien går ud på, at du holder øje med, hvilke tal der ikke er blevet ramt i lang tid. Dem der er tilbage så at sige. Og dem satser du så på, fordi sandsynligheden for at ramme disse angiveligt skulle være højere. Eller det er i hvert fald tanken bag. Og passer naturligvis ikke. Statistisk set over den lange bane vil numrene uundgåeligt komme et vist antal gange. Men det er ikke noget, du kan spekulere i på den måde. Sandsynligheden er nøjagtigt den samme hver eneste runde, uanset om der så har været 8 7-taller i træk eller lignende.

Loven Om To Tredjedele På Rouletten
Den gennemsnitlige fordeling af tallene på rouletten inden for en enkelt rotation (37 runder)
Med loven om to tredjedele forsøger du at benytte de indtil videre givne tal til at bestemme, hvad der fremadrettet dukker op på rouletten

Den anden strategi kaldes også loven om to tredjedele. Den bygger på de antal gange, tal typisk kommer frem på rouletten over 37 sessioner. Næsten 26% af tallene kommer nemlig gennemsnitligt mere end en enkelt gang. Du begynder derfor at satse på tal, der allerede er fremkommet. Igen fordi det antages, at du dermed forbedrer dine chancer. Og igen er resultatet det samme: Det fungerer ikke. Forklaringen er den samme som ved den første strategi. Et sådan roulette system fungerer bare ikke. Det er ikke et ulovligt roulette system… men det fungerer bare ikke.

Kategori 3: Fysiske Systemer

Så er vi kommet til de fysiske systemer, der som sagt baserer sig på mekaniske elementer og på skarp observation. Og som der i øvrigt kun kan benyttes, hvis du spiller på et landbaseret casino. Det første i forbindelse med hvordan selve rouletten fungerer. Det andet i forbindelse med hvordan dealeren agerer. Men lad os gå dybere ind i det.

De Forudsigelige Hjul

Spiller du på landbaseret casino, kan du måske spekulere i at opdage mekaniske fejl på roulettenNogle spillere påstår, at de til tider kan være heldige og finde roulette hjul, hvor der er gået et eller andet galt. Galt på den måde at roulette hjulet ikke er så randomiseret, som det burde være. At der er en eller anden mekanisk fejl eller ujævnhed, der gør, at visse numre er favoriserede frem for andre. Ved at overvåge hjulet længe nok og være opmærksom på de givne talrækker, burde man derved kunne regne ud, hvor der er størst chance for at vinde. Er det realistisk at spekulere i den slags? Vi skal da ikke afvise, at det sjældent måske kan lade sig gøre. Men du skal i så fald være lidt af et geni for at kunne regne sandsynlighederne ud, mens du står på casinoet. Og du skal samtidig være svineheldig. Casinoerne overvåger jo nøje, præcist hvor meget der bliver udbetalt på de forskellige hjul. Hvis et hjul pludselig begynder ikke at passe ind i deres statistikker, ville det hurtigt blive undersøgt og korrigeret. Det er jo deres forretning, at huset skal have en vis fordel. Derfor er det efter vores mening mest bare spillere, der forestiller sig noget, fordi har ramt et lucky streak. Men hvem ved. Det skal da ikke afvises, at dem, der er klogere end os, har fat i den rigtige ende.

Det Forudsigelige Dealerkast

Nogle spillere mener, at man kan regne mønstre ud i dealerens ageren og derved vurdere resultatet af rouletten baseret på for eksempel dealerens kastRetningen, hastigheden og hjulets position når kuglen er kastetKuglens hastighed ved kast i den modsatte retning

Visse spillere mener, at man kan lære meget af at holde et vågent øje med dealeren. Nærmere bestemt præcist hvordan dealeren kaster roulette kuglen. Teorien er, at han eller hun typisk vil have en vis routine, der følges. Kuglen gribes an på samme måde. Den rystes i hånden på samme måde. Håndledet er i samme position ved kastet. Kastet foretages med samme mængde energi. Og så videre.

Ligesom ved de mekaniske fejl på rouletten skal vi da ikke afvise, at sådan noget kan forekomme. At nogle enkelte mennesker på vores planet kan være i stand til at aflæse dealeren og dermed forøge egne chancer for at score gevinsten. Men vi tvivler. For selv hvis dealeren følger en præcist anlagt rutine, er det bare så lidt variation, der skal til, før resultatet bliver anderledes. Måden den rammer på, hjulets position på “gerningstidspunktet”, små vægtforskelle i kuglen, osv. En enkelt ændring og du kan droppe din forudsigelse.

Tror du, at der kan tages højde for alt det? Hvis du gør, så hiv endelig fat i os på info@onlinecasino.dk. Vi vil meget gerne lære af dig i så fald. Selvom du vel i virkeligheden ikke burde give din hemmelighed ud. For du kan potentielt komme til at tjene MANGE penge ellers.

Det Bedste System

Hvis du har læst hele artiklen igennem, vil du vide, at der ikke rigtigt er noget bedste roulette system. Uanset om du forsøger dig med progressive, ikke-progressive eller fysiske systemer, kommer du ikke uden om husets fordel. Det bedste system vil derfor formentlig blot være det, der giver dig mest underholdning for pengene. Hvis du kan lide at spekulere i numre, kan du forsøge dig med retardaires og loven om to tredjedele. Hvis du kan lide at bette mere dynamisk, kan du vælge d’alembert, paroli, fibonacci eller martingale – afhængigt af hvor risikofyldt du vil spille. Kan du lide at spille landbaseret og forsøge at regne mekaniske fejl på hjulene ud eller finde system i dealerens måde at håndtere kuglen på? Så brug en fysisk strategi.

Roulette Tips & Roulette Tricks Til Succes

Selvom du ikke kan benytte dig af noget system til konsekvent at slå huset, har vi alligevel nogle roulette tips til dig i forhold til at få succes. De gør ikke en kæmpe forskel, men kan måske alligevel forbedre dit spil og dermed dine chancer.

Første Tip

Lad være med at spille. Det lyder måske mærkeligt, men du kan matematisk set kun slå rouletten, hvis du ikke spiller på den. For huset vil altid have fordelen. Uanset hvad du gør. Og når vi snakker over længere tid. For du kan selvfølgelig stadig vinde store gevinster. Chancen er der altid. Måske særligt hvis du lytter til vores andre roulette tricks.

Andet Tip

Spil som det passer dig. Hvad end der er mest underholdende. Og accepter blot at du over den lange bane ikke vil vinde, men at du potentielt selvfølgelig kan være heldig. Det sker for langt de fleste. Og mange ender jo trods alt med en samlet profit på rouletten.

Tredje Tip

Smid det helt store på bordet. Hvis du bliver ved med at spille over lange strækninger og byder forsigtigt ind, er du dømt til langsomt at udhule din pengebeholdning. Hvis du derimod virkelig giver den gas, er der selvfølgelig en vis sandsynlighed for, at du taber. Men hvis du vinder, vinder du stort. Og er du i stand til at sige stop efter den store gevinst, er husfordelen lige meget. Du går hjem med en masse penge på lommen og er stoppet, mens legen var god.

Fjerde Tip

Det sidste råd er en smule kedeligt. Men det er måske i virkeligheden det vigtigste. På ethvert casino er der altid en mulighed for at gå rig hjem. Samtidig er muligheden der dog også for, at du taber alt, hvad du satser. Derfor bør du altid blot se spillene som underholdning. Også rouletten. Og dine sats måske endda som betalingen for denne. Sats hvad du har råd til at miste. Og vinder du… så meget desto bedre.

Lad Dig Underholde Af Rouletten

På trods af at der ikke er noget egentligt spillesystem eller en egentlig roulette strategi, der kan siges at være en del af det bedste roulette system, er spillet helt i toppen, når det kommer til underholdning. Vi vil derfor stadig håbe, at du har lysten til at spille. For ellers går du virkelig glip af noget. Du skal bare ikke satse på nogle egentlige roulette strategier. Vil du eventuelt vide mere om spillet? Vi er i gang med at udvide vores sortiment af artikler. Indtil videre har vi skrevet om selve reglerne til spillet, hvilket nok mest er henvendt til nye spillere. Ligesom vi har lavet en overordnet side om rouletten. Der kommer snart mere. Og hvis du allerede ved, at du gerne vil i gang med at prøve spillet her af? Så kan vi anbefale Casino.dk, der byder på nogle særligt gode versioner. SlotsMagic er også en fin mulighed på grund af deres høje antal spil. Held og lykke. Vi ses på rouletten.