Slots Historie: Fra Oprindelsen Til Nutiden

Enhver, der spiller på casino, kender til spillemaskinerne. Og de fleste, der ikke spiller på casino, gør formentlig også. For det er en af de allermest populære former for spil på verdensplan. Der er en særlig magi ved at trykke på knappen, lade tromlerne rulle og rækkerne falde på plads i gevinstgivende linjer. Men hvordan er vi egentlig nået hertil? Hvordan har maskinerne ændret sig igennem tiden, og hvornår blev de overhovedet opfundet? Hvordan er slots historien? Det tager vi sammen et kig på her på siden.

De vigtigste nedslag i spilleautomaternes historie ses her

1891: Første Maskine I Spillermaskinernes Historie

Den første spillemaskine nogensinde fra Pitt og SittmanBegyndelsen på slots historien går helt tilbage til 1891, hvor det amerikanske firma Sittman og Pitt kom frem med ideen om spil for penge på en maskine. Dengang så det hele dog en del anderledes ud. Den allerførste maskine havde for eksempel i stedet for de sædvanlige 5 tromler og 3 rækker hele 50 spillekort fordelt på 5 rækker. Typisk blev maskinerne opstillet i barer og den slags. Man kunne smide sine penge ind, trække i håndtaget og håbe på det bedste. Allerede dengang blev der dog spekuleret i husfordele. Barerne valgte typisk at udelade to kort fra samlingen, så en royal flush blev sværere at ramme. Og i øvrigt kunne du ikke vinde penge dengang. Ramte du rigtigt, kunne du gå i baren. Men snakker vi om spillemaskiner, er dette tidspunktet for spillemaskinernes oprindelse.

1887-1895: Den Første Automatiske Tilbagebetaling

Liberty Bell spilleautomaten med gevinstudbetalingI virkeligheden er det måske forkert at tale om den første spillemaskines oprindelse som værende fra 1891. Det egentlige årstal er nok et eller andet sted mellem 1887 og 1895, hvor opfinderen Charles Augustus Fey skabte sin maskine. Vi ved i dag ikke præcist hvornår, men vi ved, at han gjorde det. Og at hans maskine var den første af sin slags, hvor der skete en automatisk udbetaling fra automaten, når man vandt. Og derudover anderledes? Han nedsatte antallet af rækker til 3, så det blev lettere at forstå, hvornår man havde vundet. Og i stedet for at basere maskinen på hele kortspil, baserede han den på symboler. Blandt andet den famøse klokke ”Liberty Bell”, efter hvilken maskinen blev navngivet. Desværre for Charles Fey tog han ikke patent på sin opfindelse. Så på trods af at den i hans tid allerede var en kæmpe succes, fik han ikke selv meget ud af potentielt at være med ved spillemaskinernes oprindelse.

1902-1908: Frugtmaskinernes Indtog

Frugtsymbolerne indtog scenen med slottet Operator Bell”Liberty Bell” endte med at blive så populær, at den faktisk var medvirkende til, at spillemaskinernes historie tog en ny retning. De blev nemlig dømt illegale. Maskiner med pengepræmier måtte ikke længere benyttes fra 1902 og frem. I stedet opstod de såkaldte frugtmaskiner. De erstattede pengepræmierne med gevinster såsom slik eller frugt. Deraf navnet. ”Operator Bell”-maskinen er måske et af de mest kendte eksempler. Den blev skabt i 1907 af opfinderen Herbert Mills i Chicago. Allerede året efter kunne du finde den opstillet i alt fra frisørsaloner til supermarkeder til billardhaller.

1909-1963: Den Enarmede Tyveknægt

Eksempel på en spilleautomat med et håndtag, der endte med at medføre navnet enarmet tyveknægtKender du navnet den enarmede tyveknægt? Det kaldte man spilleautomaterne tidligere i slots historien. Måske til dels stadig i dag. Det stammer fra den lange periode, hvor automaterne var mekaniske. Brugerne skulle decideret trække i et håndtag for at få hjulene til at dreje og sætte spillet i gang. Deraf navnet enarmet. Og naturligvis vandt man ikke altid.

Man kunne måske nogle gange få fornemmelsen af, at det var tyveri. Deraf navnet tyveknægt. Producenterne af maskinerne fortsatte den mekaniske tilgang, også da det blev muligt at designe spillene anderledes. Man mente, at det gav os spillere en bedre fornemmelse af at have kontrol over udfaldet, end hvis det hele bare var elektronisk sat op.

1964: Den Første Populære Elektromekaniske Maskine

Den første fuldt elektroniske spillemaskine Money HoneySå nåede vi frem til 1964, hvor den allerførste fuldt elektromekaniske maskine i spillemaskinernes historie kom på markedet. Med det lidt specielle, men passende navn, ”Money Honey”. Rent udseendemæssigt lignede ”Honey” fuldstændigt de kendte enarmede banditter. Men funktionsmæssigt var der en stor forskel. Nemlig at alting fungerede elektrisk. Man bibeholdte håndtaget, fordi man tænkte, at ingen ville spille et spil, der designmæssigt var for markant anderledes end det kendte. Den allerførste udgave af ”Honey” kunne udbetale helt op til 500 mønter og blev vanvittig populært på alle spilmarkeder. Vejen blev banet for elektronikkens indtog, og håndtaget blev fjernet i løbet af nogle få år. Vi var stadig langt fra at have slots, som vi kender dem i dag. Men de rykkede væsentligt tættere på i denne periode.

1976-1978: Og Så Kom Video Slottet

Det første video slot blev opfundet af Fortune CoinDet næste skridt i spillemaskinernes historie blev udviklingen af et egentligt video slot. Det første af sin slag blev opfundet i 1976 af producenten Fortune Coin og var ikke så meget andet end et re-designet fjernsyn. Naturligvis med et håndtag på samt visende de kendte tromler, rækker og symboler. Også dette spil blev en bragende succes og overtog i løbet af ganske kort tid Las Vegas, som også var det første tilgængelige sted at spille via hotellet Las Vegas Hilton. Fortune Coin voksede sig derfor store med rekortfart og blev allerede to år efter opkøbt af IGT. Som du sikkert kender, hvis du spiller nu til dags, for de producerer den dag i dag meget til online casinoerne rundt omkring.

1996: Bonusrunder Kommer Ind I Spillemaskinernes Historie

Bonusrunderne kom også til automaterne med separate skærme i spilletI 1996 kom vi endnu videre, end vi havde været før. Vi trådte nemlig de første spæde skridt imod at have bonusrunder på slots, hvilket tidligere ikke var tilfældet. Automaten ”Reel ’Em” blev opfundet af WMS Industries og havde en ekstra skærm for særlige bonusrunder. Hvis du ramte en bestemt kombination, blev du flyttet over et andet sted, hvor bonusrunden så gik sin gang. Og du kunne vinde ekstra penge her, ligesom vi kender det i dag. Måske var det også grunden til, at maskinerne begyndte at tage en mere og mere fremtrædende rolle på de fysiske casinoer. De opfyldte en stadig større del af rumpladsen og begyndte at være casinoernes største indtægtskilde.

Midten Af 90’erne Og Frem: Online Casino

Efterhånden som internettet bredte sig mere og mere op igennem 90’erne, bredte gamblingen sig naturligvis også til den online sfære. Det første online casino med licens åbnede, så vidt vi ved, i 1996. Og siden har ingen set sig tilbage. Til at starte med var udvalget naturligvis særdeles begrænset. Du kunne kun spille de helt basale ting såsom roulette, blacjack og et enkelt slot eller to. Men efterhånden som det viste sig, at slots var enormt populære, kom mange mange MANGE flere spil til. Også i takt med at spilproducenterne fik udvidet deres tilbud. Alt udviklede sig. Heriblandt naturligvis også selve spilikonerne.

Her ser du, hvorledes slot symbolerne udviklede sig gennem tiden

I starten af online casino historien var meget det samme også i forhold til spildesign. Antallet af tromler og rækker var ens, de online maskiner så ud som vi kendte det fra de landbaserede, osv. Stille og roligt begyndte producenterne dog at udnytte mulighederne med computeranimation. Altså at begrænsningerne for, hvad man kunne designe, var ikke-eksisterende. Derefter begyndte en lang række atypiske spil at dukke op, som vi også kender det i dag fra blandt andet de bedste online casinoer – og selvfølgelig især de bedste slots casinoer.

Eksempler På Atypiske Spilleautomater

Den største vinder i historien på et online casino slotHvis vi ser på, hvad resultatet af udviklingen gennem tiden er, er vi ret imponerede. På nuværende tidspunkt findes der hundredvis af udviklere af spillemaskiner. En stor del af dem er mindre virksomheder, der fokuserer og specialiserer sig i niche-spil. Men en del er også meget store virksomheder, der årligt kommer ud med mange nye titler og innovationer. Et eksempel herpå er Microgaming. De har, hvis man tæller alle platforme med, tæt på 1000 spil i deres portfolio. Alt lige fra filmbaserede, bogbaserede, frugtbaserede, middelalderbaserede eller noget helt femte kan du finde hos dem. Og det samme niveau kan andre store producenter som NetEnt og Playtech også vise.

Med indtoget af online casinoer fulgte også indtoget af jackpots. De eksisterede også før på de landbaserede maskiner, men på et helt andet niveau. Den progressive jackpot kom her i spil. Dén hvor hver eneste, der bliver spillet, bliver der tilføjet en vis mængde til jackpotten. Derfor har vi også kunnet se udbetalinger i millionstørrelsen på udvalgte spilleautomater. Mega Moolah der har verdensrekorden for den største udbetalte jackpot. 17.9 millioner euro endte den på i slutningen af sidste år. I Danmark kan du spille Mega Moolah hos for eksempel EUcasino eller QueenVegas. Og med denne info slutter vi denne snak om spillemaskinerne, slots historien og i det hele taget oprindelsen af den spilkategori, vi sætter så meget pris på i dag.