GVC gennemfører overtagelse af Ladbrokes Coral

Nærbillede af roulettehjul hvor kuglen er landet i lommen sort ulige 17.I England går det vildt for sig med køb og salg af bookmakers, spilvirksomheder og gamblingplatforme. GVC er nemlig ved at gennemføre en handel med Ladbrokes Coral, der er mange milliarder værd, hvilket er en af de største handler i mange år og understreger, at markedet for gambling er inde i et opsving.

Den store gamblingvirksomhed GVC er i gang med at gennemføre sit køb af Ladbrokes Coral, der er Storbritanniens største såkaldte ”high street bookmaker”, i en handel, der værdisætter virksomheden til 4 milliarder pund. En del af handlen indebærer, at Ladbrokes Corals virksomhed nu omdirigerer besøgende fra deres site til GVC’s website. Handlen vil skabe en af verdens største gamblinggrupper. Ladbrokes Corals navn, der stammer helt tilbage fra 1902, vil forsvinde fra virksomhedens masterhead, men vil forblive som et brand under GVC’s andre brands som PartyPoker og Foxy Bingo.

Resultatet af stigende konkurrence

Handlen kommer som et resultat af den stigende konkurrence fra online startups og lovgivningsmæssig kontrol og giver GVC, der har 2.800 medarbejdere, et bedre fodfæste i Storbritannien samt 3.500 betting-shops, som udvider og supplerer GVC’s i forvejen meget stærke digitale tilstedeværelse. Efter overtagelsen vil GVC have den største markedsandel på markederne i både UK, Tyskland og Italien samt dele af Australien og USA, og der er altså tale om en ny, sværvægter inden for gambling både på nettet og fysisk.

Ingen større udskiftninger i ledelsesposter

Ladbrokes Coral beskæftiger 25.000 mennesker og kommer efter overtagelsen til at eje 46,5 % af det samlede selskab. GVC’s formand, Lee Feldman, og administrerende direktør, Kenneth Alexander, vil fortsætte i de samme stillinger og roller, som de har nu. Ladbrokes Corals finansdirektør Paul Bowtell vil blive finanschef for den nye gigant. Samtidig er det blevet rapporteret, at den tidligere EE executive Noel Hamill er blevet udnævnt til Ladbrokes’ nye marketingchef. Hamill, der overtog marketingchefposten i telekommunikationsgruppen i 2016, vil komme til at overtage ansvaret for Ladbrokes og Coral brandsene i hele koncernen.

GVC’s direktør er imponeret

I forhold til handlen sagde GVC’s administrerende direktør Kenneth Alexander, at ”oprettelsen af et af verdens største børsnoterede sportsbetting-virksomheder, der kombinerer et varieret udbud af etablerede brands, gennemprøvet teknologi og ledende markedspositioner i flere forskellige geografiske områder, er et virkelig spændende perspektiv”. Derudover udtalte han, at handlen – i en dynamisk udviklende industri som spilindustrien – skaber en udvidet gruppe, der er omfanget af diversitet, proprietær teknologi, og ledelsesekspertise, der stræber efter mange globale muligheder. Han forventer derfor at gennemføre flere handler fremover.

Aftalen blev indgået i december 2017. Ladbrokes Corals aktionærer vil modtage 32.7p per aktie samt 0,141 nye GVC-aktier. Yderligere kan aktionærerne se frem til en yderligere betinget betaling på op til 42,8p alt efter regeringens afgørelse om FOBT-indsatser (Fixed-Odds Betting Terminals). Hvis afgørelsen falder til GVC’s fordel, kan dette presse handlen op over 4 milliarder pund. Imidlertid kan regeringens bekymring om spilafhængighed betyde, at denne pris bliver mindre alt efter, hvad ministrene beslutter i FOBT-forhandlingerne.

Fusionstanker spirer også i Danmark

Det er imidlertid ikke kun i udlandet, at spilvirksomheder fusionerer med hinanden. Spilgiganten Kindred har nemlig tidligere udtalt, at de gerne vil købe en del af Danske Spil. Det vil de gøre i form af at købe Danske Spils licens af staten for hele 3-4 milliarder kroner.

Det er dog ikke kun op til Kindred af afgøre, hvorvidt de kommer til at købe en del af Danske Spil. Det er nemlig regeringen, der står for den endelige beslutning. Til at starte med var Venstre-regeringen positiv overfor forslaget, men sidenhen har de trukket i land. De vil derfor undersøge nærmere, hvad ”staten bør og ikke bør eje”. Spilvirksomheden er nemlig et følsomt emne, da den også omhandler emner som ludomani. Der skal derfor iværksættes en grundig undersøgelse af blandt andet Danske Spil, før handlen kan komme på tale. Derudover er DF og S også imod forslaget.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder