FC Roskilde under anklage for matchfixing

Siden maj 2019 har den danske fodboldklub FC Roskilde været under anklage for noget så groft som matchfixing. Fire af klubbens spillere skulle eftersigende have taget imod penge i bytte for at tabe kampe.

FC Roskildes ejer kalder sagen for ”Lønstrup-sagen” til trods for at klubbens tidligere træner, Christian Lønstrup, ikke bliver undersøgt i forbindelse med sagen.

Det startede med Christian Lønstrup i maj 2019

Sagen omkring matchfixing i FC Roskilde startede tilbage i maj 2019, hvor Christian Lønstrup efter et 1-4 nederlag til Næstved konfronterede klubbens spiller med en mistanke om matchfixing. Det var en mistanke, som Lønstrup længe havde gået rundt med.

”Jeg havde længe haft en underlig fornemmelse af, at noget var galt. Nu faldt alting på plads”. Det fortalte Christian Lønstrup tidligere på året.

Lørdag den 11. maj mødte Christian Lønstrup en mand på en parkeringsplads, og det vendte i den grad op og ned på hans liv. Manden bekræftede nemlig den mistanke, som Lønstrup selv havde haft, da han i deltaljer forklarede hvilke spillere, der var involveret, hvor mange kampe der var tale om, og hvor mange penge der blev spillet for. Lønstrup var ikke et øjeblik i tvivl om, at manden talte sandt.

”Det var også den fornemmelse, jeg stod med efter Næstved-kampen. Jeg har genset video af kampen. Det er den næstbedste række i Danmark. Der skal ikke laves de fejl, der bliver lavet, hvor spillere helt undgår at gå i tacklinger. Slet ikke, når vi spiller for overlevelse” fortalte han i september måned.

Dagen efter tabte FC Roskilde endnu en kamp, og Lønstrup valgte her at konfrontere klubbens spillere. Det blev en katalysator for mange rygter omkring matchingfixing blandt klubbens mellemmand. Samtidig mundede det kort tid efter ud i Lønstrups afskedigelse som træner for FC Roskilde, og senere måtte han også en tur til afhøring hos politiet.

En måned efter, i juni 2019, stævnede Christian Lønstrup klubben for uberettiget suspendering, en retssag som endnu ikke er opklaret. Lønstrup har dog ikke ønsket at oplyse nogle specifikke spillernavne, men er overbevist om at sandheden på et tidspunkt vil komme frem.

”Sandheden skal nok komme frem. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Hvor mange der er involveret, kan man kun gisne om. Men umiddelbart tror jeg, der er flere involverede. Jeg har kun taget udgangspunkt i Roskilde” sagde Lønstrup. I dag ser han frem til at kunne lægge sagen bag sig og komme videre i sin karriere som fodboldtræner.

Carsten Salomonsson bryder nu stilheden

I mange måneder ville FC Roskildes ejer, Carsten Salomonsson, ikke udtale sig om sagen, men for nyligt har han udtalt, at han tror på sine spilleres uskyld.

”Matchfixing er som en kræftbyld; det skal bare væk. Skulle nogen fra FC Roskilde have været involveret i det, så kan de blive spærret inde og nøglen smidt væk” udtaler Salomonsson.

Ifølge Carsten Salomonsson er det blot rygter, som blev startet på baggrund af en kort lunte efter gentagne nederlag for klubben. Salomonsson fortæller selv, at den eneste løsning, han så på disse rygter, var at suspendere den på daværende tidspunkt cheftræner for klubben.

”De fleste vil ikke spille under ham. Det svarer til at blive kaldt ned i kantinen for at høre, at fire har stjålet fra kassen, men at man ikke vil sige, hvem det er. Det var uholdbart. Vi manglede de to vigtigste kampe i klubbens historie” fortalte Salomonsson.

Politiet er på sagen

Fire spillere bliver for tiden undersøgt af politiet, som også har fået adgang til spillerenes privatøkonomi i forbindelse med en gennemgang af sagen. Det er retten i Roskilde, som har givet politiet adgang til spillernes private konti, og det tyder på, at politiet mener, der er tale om mere end blot rygter.

Carsten Salomonsson giver dog stadig spillerne sin fulde støtte. Om Løntrups håndtering af sagen fortæller Salomonsson til DR:

”Nej, det mener jeg ikke. Det handler ikke om at have ret eller uret. Det handler om håndtering, og man stiller sig ikke op og anklager folk uden at have beviser eller navne. Det har jeg aldrig hørt om. Han skulle være gået direkte til mig eller politiet … Han gjorde det eneste rigtige, men han kunne have gjort det på en måde, som ikke ville have skadet FC Roskilde”.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder