Jumanji bliver realiseret som nyt casinospil

Husker du den populære film Jumanji, der havde den nu afdøde skuespiller Robin Williams i hovedrollen? Den bliver nu realiseret som et casinospil og kan findes på diverse online casinoer her i løbet af 2018. Det er ingen ringere end NetEnt, der står for udgivelsen af spillet. Ligesom så mange andre spil.

Logoet for NetEnts nye video slot

Logoet for NetEnts nye video slot, ©NetEnt.

NetEnt har indgået en aftale med Sony Pictures, og planen er altså af udvikle et videospil, der tager spilleren igennem den eventyrlige verden, som Jumanji er. Den første film om Jumanji udkom tilbage i 1995, og i 2017 udkom der en ny udgave af den, som hedder Jumanji: Welcome to the Jungle. Hvordan spillet kommer til at se ud, vides ikke helt. Men mon ikke at det tager afsæt i en jungle, hvor man skal igennem en masse spændende udfordringer – præcis som i filmen.

God indtjening fra seneste film

Den seneste version af Jumanji har givet en rigtig god indtjening på intet mindre end 676 millioner dollars. Det er måske det, der har givet Sony og NetEnt troen på, at spillet også kan blive en fanfavorit. Der er mange spillere på diverse online casinoer, som hver dag spiller løs. Spillet her bliver en del af den portefølje og skal give store spil som Starburst kamp til stregen.

Da Jumani udkom for første gang i 1995, var det en populær film, der tog seerne ind i en anderledes verden. En verden, hvor dyr og planteliv hersker. Det bliver derfor spændende at se, om spillet kan blive den succes, som både Sony og NetEnt tydeligvis håber på.

Ambitioner om at skabe et stort udvalg af kendte spil

Annonceringen af den kommende spillemaskine Jumanji er en del af NetEnts strategi om at udvide deres udvalg af spil med flere kendte spil, som har stor brandingværdi. Det kan fx være film, der har haft stor succes, og som folk allerede kender og kan relatere til. Det er dog ikke tilfældigt, at spillet kommer nu her og ikke for fx to år siden. Skal man tro NetEnt, er det naturligt at smede, mens jernet er varmt. Og den seneste film er en oplagt mulighed at komme i kølvandet på og høste lidt af den kendisfaktor, der trods alt er over filmen.

NetEnt råder blandt andet over kendte spil som Planet of the Apes, Guns N’ Roses og Motörhead, hvilke alle er kendt fra enten film eller musik. Faktisk kan man allerede få et smugkig af spillet på det kommende ICE-event, hvor der er releases af nye spil.

NetEnt er blandt de største udbydere af spil

Ser man på, hvem der udbyder spil inden for online casino, kommer man ikke udenom NetEnt. De står for en stor del og er derfor også en af de dominerende spillere på markedet. Jumanji skal være med til at gøre deres udbud mere populært, men det er altså ikke altid til at se, hvem der har lavet spillet. Og måske de mange spillere er ligeglade med, hvem der står bag. Men det er NetEnt nok også, så længe folk spiller deres spil, og de tjener gode penge på det. NetEnt, der står for Net Entertainment, er et svensk firma, der tilbyder casinospil til alverdens online casinoer. De har eksisteret siden 1996 og er blandt de største producenter af egne spil. NetEnt er ikke i sig selv en platform, man kan spille på, men en producent, der leverer spil til store sites.

Et spændende år venter forude

Her i 2018, hvor Jumanji udkommer senere på året, er der store forventninger til NetEnt. De har troen på, at spillet her kan booste deres omsætning yderligere og være med til at positionere dem som en af de absolut førende spiludviklere i verden. Meget tyder også på, at Jumanji kan blive en succes, hvis den efter alt at dømme formår at lukrere på filmens imponerende indtjening. Sony, der er kendt for deres evne til at lave film i høj kvalitet, og NetEnt, der på samme vis er kendt for deres, er desuden umiddelbart et godt match, hvorfor alle forudsætninger for en ”blockbuster” må siges at være til stede.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder