Online casinoer kommer til at opleve yderligere medgang i 2018

Sådan lyder prognosen fra Alex Bumazhny fra Fitch Ratings Incorporated, som netop har offentliggjort en ny rapport. De mange internetbaserede spillesteder har de seneste år haft massiv fremgang, og denne udvikling ser altså ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Pokerchips og et bundt penge på et casinobord

Blot inden for det seneste år har vi kunnet se en stigende interesse for muligheden for at spille om penge på nettet. I år 2017 er der således hele 110 % flere brugere af de mange internetbaserede spillesteder, end der var for kun 5 år siden! Online casinoer oplever altså massiv fremgang, også mængden af penge, der bruges på spil, stiger kraftigt. Fra 1. kvartal af år 2017 til 2. kvartal i samme år, øgedes mængden af penge, der blev brugt på de danske online spillesteder med hele 5 % ifølge tal fra Spillemyndigheden.

Alex Bumazhny mener, at denne udvikling fortsætter ind i år 2018. En del af grunden til dette er, at vi, ifølge ham selv, er inde i en relativt god periode rent økonomisk, og derfor er folk mere villige til at bruge penge på onlinespil, end hvis de kæmpede for at få mad på bordet. Desuden udvikles der hele tiden nye spil, og der kommer nye casinoer på markedet, så i takt med at efterspørgslen stiger, stiger udbuddet også, hvilket igen får flere brugere på siderne. Jo flere spillemuligheder der er, des større chance er der nemlig for, at man som spiller finder noget, der optager én, og dermed vil der komme flere spillere på de online spillesteder.

Online casinoer har mange fordele

I gennemsnit bruger vi danskere omkring 4 timer om dagen på vores telefon, og især de sociale medier får en stor del af vores fokus. Derfor kan det heller ikke komme som nogen overraskelse, at flere virksomheder er begyndt at markedsføre sig på disse platforme, og at en stor del af vores underholdning ligeledes er rykket herover. Det gælder i særdeleshed også casinoer.

Før i tiden skulle man klædes fint på og bevæge sig ned til et fysisk casino for at kunne spille om penge, men det er ikke længere nødvendigt. Nu kan du spille dine yndlingsspil hjemme i sofaen, og det er der mange brugere, der sætter pris på! Dermed har de online spillesteder en fordel i forhold til de fysiske spillesteder. Desuden har den lette tilgængelighed gjort, at generelt flere er begyndt at spille. Ikke blot dem, der før ville tage på et fysisk casino, benytter sig nu af muligheden for at spille online, men også nyligt udklækkede spillefugle, som med digitaliseringen af spil om penge har fået øjnene op for denne mulighed.

Udfordringen for de fysiske casinoer

I og med de mange online casinoer oplever så voldsom medgang lige i øjeblikket, bliver de fysiske af slagsen naturligvis pressede. De skal altså finde på nye måder at konkurrere med de online spillesteder på, da de ellers mister deres kunder. For flere fysiske casinoer i Danmark har det betydet, at de ligeledes har været nødt til at melde sig på banen på det virtuelle marked. Et casino, der har forsøgt sig med dette, er Royal Casino i Århus.

Royal Casino har længe været et yderst populært gamblingsted, og det har haft stor succes i sine smukke lokaler i centrum af Århus. Med den stigende interesse for onlinespil har de imidlertid været nødt til at tænke i nye baner, og de har derfor åbnet en internetversion af sit populære casino. Med en virtuel udgave af spillestedet kan de igen konkurrere med de mange, store online casinosider, og dette er sandsynligvis løsningen for de fysiske casinoer i Danmark, der ellers helt mister deres kunder. Ved at have begge dele kan man bruge midlerne og energien dér, hvor der er mest brug for det, og brugerne kommer desuden til at kende både den fysiske og den virtuelle version af casinoet, hvilket kan være en fordel. I hvert fald hvis Alex Bumazhny har ret i sin prognose for år 2018!

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder