Formel 1 lancerer liveodds i 2020

Der er efterhånden liveodds i de fleste sportsgrene, og det bliver mere og mere livagtigt, når du kan sidde på den anden side af skærmen og spille med på, hvad der foregår lige nu og her i en bestemt sportsgren.

I verdens mest prestigefyldte motorløb, Formel 1, vil der blive lanceret en helt ny måde at gamble på. Det skal i 2020 være muligt at spille på løbene ved at anvende liveodds.

Odds under et F1-løb

To biler der kører på en Formel 1 bane.Formel 1 har i samarbejde med sine sponsorer og datarettighedspartnere Interregional Sports Group (ISG) og Sportradar annonceret, at de vil gøre det muligt at spille på et Formel 1-løb, mens løbet er i gang. Dette tilbud blev i første omgang testet som en del af et eksklusivt partnerskab, som nu formentligt kommer ud til alle, der har lyst til at spille. Aftalen mellem ISG og Sportradar vil give de mest troværdige odds inden og under løbene, så den meget prestigefyldte sport kan omfavne markedet på et tidspunkt, hvor sportsvæddemål fortsat vækster i hele verdenen.

De nuværende odds inkluderer eksempelvis muligheden for at spille på, hvem der vinder, og hvem der kommer på podiet – samt eventuelle toptiplaceringer. Derfor vil denne nye måde at spille på skabe en helt ny måde for spillere at se Formel 1 på.

Sportradars liveodds-team har fået adgang til Formel 1-data, der aldrig nogensinde er blevet udgivet før. Denne data skal bruge til at skabe den fremtidige model for, hvordan Formel 1 skal lancere deres nye liveodds-platform. Det forventes, at platformen er klar i 2020 og får debut under det australske Grand Prix i Albert Park.

Det var kun et spørgsmål om tid

Flere eksperter har længe ventet på, at der ville komme liveodds i forbindelse med Formel 1, og det har angiveligt kun været et spørgsmål om tid, før det ville blive en realitet. Nu ser det endelig ud til, at det bliver til noget. Ved hjælp af den eksklusive data, som F1 har stillet til rådighed, vil Sportradar kunne tilbyde 30 unikke markeder under kvalificeringen til de store løb og på løbsdagen.

Det vil blive endnu bedre i kraft af de nye måder, man kan spille på, når det gælder Formel 1-løb. Der vil eksempelvis være mulighed for ”in-team-konkurrence” og muligheden for at spille på en bestemt racerkører mod en anden racerkører. Det virker derfor til at være et oplagt samarbejde, og Tony Ragan, administrerende direktør i ISG, er også svært begejstret for de kommende muligheder.

”Formel 1 har allerede en global fanbase, uovertruffen tv-målgruppe og leverer spændende oplevelse til både eksperter og nytilkomne i sporten. Potentialet inden for væddemål inden selve løbet og under løbet er enormt, og F1 udvikler sig selv på en måde, der fortsat giver mulighed for at skabe flere markeder. Denne sæsons introduktion af mesterskabspoint for den hurtigste omgang er et eksempel. Potentialet, når det gælder det store væddemålsmarked i Formel 1, blev illustreret perfekt under det franske Grand Prix, hvor Sebastian Vettel, til trods for et senere dækskifte, sikrede den hurtigste omgang i løbet af de allersidste sekunder af løbet” – Tony Ragan, administrerende direktør i ISG.

Sportradar ser et stort potentiale i samarbejdet

Sportradar er verdens førende udbyder af dataløsninger, og de leverer også integritetstjenester til at beskytte sport mod potentielle matchfixing-kampe. Denne service skal Sportradar også hjælpe Formel 1 med, når deres 2020-platform bliver lanceret. Sportradar er meget tilfredse med samarbejdet, og som ISG ser de også mange muligheder for at forbedre spiloplevelsen for de mange fans i hele verden.

”Formel 1 er stadig et uudnyttet marked for bookmakere, på trods af at det er en af de rigeste, datadrevne sportsgrene i verden. Dette partnerskab giver os mulighed for at udarbejde forbedrede datadrevne produkter, som vil give flere oddsmuligheder både før og under et liveløb. Det er et unikt tilbud, som er tilgængeligt i hele verden. Vi ser frem til at fortsætte med at arbejde med Formel 1 og ISG for at skabe indsigt i deres unikke datasæt på en måde, der både vil begejstre markedet og hjælpe med at opbygge kundens engagement og interesse på tværs af sporten”, udtaler David Lampitt, administrerende direktør i Sportradar.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder