Gambling-industrien øjner stor vækst med virtual reality

En kvinde med VR-briller set fra siden. Hun smiler.I takt med at teknologien i stadig stigende grad bliver mere avanceret og tilgængelig for forbrugerne, vil benyttelsen af virtual reality inden for online gambling og casino-spil også stige betydeligt. Det er, hvad en ny rapport fra analysefirmaet, Technavio, peger på.

Rapporten peger på en stigning i pågældende felt på næsten 55% hvert år fra 2018 til 2022. Det vil betyde en årlig vækst på 360 millioner dollars fra 2017 til 2022. Væksten inden for teknologien skal også ses i lyset af, at online gambling bliver mere og mere populær verden over. Online gambling-industrien blev i 2017 værdisat til 71 milliarder dollars, men vil nå nye højder i 2022 med en formodet værdi på 129 milliarder dollars. Technavio forudser dog også, at VR-markedet vil opleve et fald i forhold til den årlige vækst, efterhånden som markedet bliver mere mættet.

Mange faktorer kan påvirke lønsomheden

Rapporten peger dog også på adskillige faldgruber for industrien, som kan påvirke kundernes lyst til at indvillige i online gambling faciliteret med hjælp af virtual reality-teknologi. Store aktører på markedet, såsom 888 og William Hill, er allerede påbegyndt integrationen af virtual reality i deres spilportefølje, men det kan vise sig svært at ændre forbrugernes vaner. Masserne har endnu ikke taget virtual reality til sig og forbliver usikre på prospekterne, og derfor er det lige nu de såkaldte ’first-movers’, som driver væksten. Priserne på de såkaldte ’VR-headsets’ til mobilen afskrækker også nogle fra at begive sig ud i foretagendet. Men udbyderne forudser, at forbrugerne vil strømme til i takt med, at de tager de nye teknologiske værktøjer til sig, og priserne på disse bliver billigere. Det kan i sidste ende både gavne den landbaserede- og internetbaserede sektor inden for online gambling og casino-spil.

Interaktion med brugere skal være trækplaster

Rapporten spår, at den drivende kraft bag populariteten af virtual reality på gambling-markedet bliver interaktionen mellem spillerne. Branchen vil især satse på den yngre generation, som generelt er mere optaget af ny teknologi og er mere tilbøjelige til at afprøve nye funktioner. Håbet er, at brugerne gennem virtual reality får mulighed for at fordybe sig i turneringer, hvor de kan spille mod hinanden i tidstro omgivelser. Muligheden for at fordybe sig gennem virtual reality vil også blive båret af miljøerne, hvor turneringerne foregår. Igennem teknologien kan spilleren selv vælge sin påklædning, og lokationen hvori spillet foregår, kan være alt lige fra et eksklusivt casino i Las Vegas til en skummel kælder i New York.

Rapporten fandt også højest overraskende ud af, at fordybelsen også kan bruges, når det gælder behandling af spilafhængighed. ”Terapeuter har gennem virtual reality mulighed for at få patienten i et roligere miljø, som ikke er domineret af baggrundsstøj fra andre spillere eller spilleautomater. Det mindsker intensiteten af oplevelsen, hvilket kan være med til at mindske spilafhængigheden hos patienten,” lød det fra en analytiker hos Technavio.

Modne markeder tager teten

Technavio forudser, at det bliver de modne markeder, hvor virtual reality allerede har en tilstedeværelse, som skal bane vejen for en yderligere ekspansion inden for VR-genren. De peger på et land som Storbritannien, hvor spiludbydere og spiludviklere allerede har indgået adskillige aftaler, så porteføljen i genren kontinuerligt bliver udvidet. De teknologiske fremskridt på en række markeder bliver dog også spået til at være vigtige for populariteten. Her blev det folkerige land, Kina, nævnt som et attraktivt marked, idet den kinesiske kundebase inden for virtual reality er den største i verden.

De amerikanske markeder førte dog an, når det kommer til globale markedsandele for gambling med afsæt i virtual reality. De stod således for næsten 43% af markedet, mens andre regioner stadig haltede efter. Den store markedsandel fra de amerikanske lande skal ses i lyset af en øget popularitet inden for gambling, mens man også er begyndt at satse på nye teknologiske løsninger som fx virtual reality. Andre markeder ventes dog at følge trop hurtigt. Man har især forhåbninger til de folkerige lande i Asien, hvor populariteten af gambling ligeledes stiger i disse år. På nuværende tidspunkt domineres markedet af casino-spil, mens kategorierne sportsbetting og lotteri ventes at cementere sig som faste elementer på markedet snarest.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder