Læger støtter ansøgning om pokermaskiner i bytte for donationer

Fairfield Hotel i Sydney i Australien har anmodet om at få flere pokermaskiner i deres pub på hotellet. Med ansøgningen følger der dog også udsagn fra læger fra det lokale hospital, som støtter op om, at Fairfield Hotel får nye pokermaskiner.

Til gengæld for at lægerne giver sin støtte i ansøgningen, har Fairfield Hotel lavet en aftale om, at de vil give en donation til hospitalet på 500.000 dollars. Denne byttehandel har skabt stor opmærksomhed, da flere mener, at det er en frastødende aftale.

Aftalen imellem Fairfield Hotel og Fairfield Hospital

Tre spillemaskiner står i et mørkt rum.Fairfield Hotel har lavet en aftale med nogle af lægerne fra børneafdelingen på Fairfield Hospital. Man har fået kendskab til denne aftale, da lægerne har tydeliggjort, at de støtter Fairfield Hotels forespørgsel om syv nye pokermaskiner på et brevpapir med New South Wales Healths brevhoved.

Aftalen går ud på, at Fairfield Hotel vil donere 100.000 dollars om året i fem år til velgørenhedsfonden for børneafdelingen på Fairfield Hospital.

I brevet gør lægerne også opmærksom på, hvor stor en fordel det vil have for samfundet at få denne donation fra Fairfield Hotel. De skriver blandt andet: ”Faciliteterne for Fairfield Hospital, og især børneafdelingen, vil drage stor fordel af denne donation, hvilket vil sikre, at et maksimalt samfundsmæssigt udbytte vil strømme igennem til Fairfields lokalområde i mange år fremover.”

I brevet er der blandt andet også anført, at pengene blandt andet skal bruges på udstyr. Det nye udstyr kan være med til at give patienterne en bedre oplevelse, når de er på hospitalet.

Uenigheder i lokalsamfundet

Det er ikke alle, der er lige begejstret for denne aftale. Flere har kaldt aftalen for uanstændig, ulækker og uetisk. Dette bunder især i, at Fairfield er et område, hvor der allerede er rigtig mange pokermaskiner i forvejen. Derudover har området også en forholdsvis høj spillerate pr. indbygger.

Tim Castello, der er talsmand for The Alliance for Gambling Reform, har kommenteret på sagen. Han er blandt forarget over, at Fairfield Hotel overhovedet kan få lov til at få flere pokermaskiner i deres pub.

Tim Castello har udtalt: ”Det er frastødende, at ansøgninger om yderligere pokermaskiner i et allerede pokerhærget område som Fairfield kan opnås med tvivlsomme finansieringsordninger med lokale hospitalsvelfærd.”

Aftalen bliver også mødt med uenighed fra flere medarbejdere fra hospitalet. John Crozier, der er senior traumekirurg på South Western Sydney Health, udtaler, at der er mange, der er blevet vrede over denne aftale, da disse læger burde vide, hvilke konsekvenser det kan have for lokalsamfundet, hvis der kommer flere pokermaskiner til.

John Crozier mener, at flere pokermaskiner kan medføre en stigning i fattigdom og vold i hjemmet. Derudover kan flere pokermaskiner også medføre en stigning i rygning- og alkoholforbrug. Det er alt sammen noget, der i teorien kan komme tilbage til hospitalet.

Lægerne har gode intentioner, men er naive

Det er endnu ikke undersøgt til bunds, hvad det er for en præcis effekt, de mange pokermaskiner kan have i lokalsamfundet i Fairfield. Dette kan også være et grundlag for, hvorfor de pågældende læger fra Fairfield Hospital har valgt at indgå denne aftale.

Andrew McDonald, der er lektor i pædiatri på University of Western Sydney, mener, at lægerne sikkert har handlet ud fra de bedste intentioner, da der jo ville komme en donation ud af det. De har gjort det i håbet om at kunne give deres patienter bedre forhold.

Han mener dog, at lægerne har været naive, da de burde have overvejet, hvilke konsekvenser aftalen med Fairfield Hotel kan få i fremtiden. Umiddelbart virker det nemlig som om, de ikke har tænkt følgerne igennem i forhold til, hvis der kommer flere pokermaskiner til Fairfield.

Havde de gået mere til bunds i, hvilke konsekvenser der kunne være risiko for ved en stigning i antallet af pokermaskiner i Fairfields lokalområde, havde de måske handlet anderledes.

Ansøgningen afventer stadig svar

Ifølge Daily Mail Australia er ansøgningen sendt til godkendelse ved Instituttet for Spiritus og Gaming. Der er dog ikke kommet noget svar på ansøgningen endnu.

Fairfield Hotel har indtil videre valgt ikke at kommentere sagen. De pågældende læger fra Fairfield Hospital, der har indgået aftalen med Fairfield Hotel, har heller ikke kommenteret sagen.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder