Danske Spil får ny CFO

Danske Spil har været på udkig efter en ny CFO, efter Allan Auning-Hansen tidligere på året takkede ja til en ny stilling hos Joe & The Juice, hvor han er blevet partner og CFO.

Nu kan Danske Spil ånde lettet op, da de har fundet Allan Auning-Hansens afløser, der kommer til at tiltræde stillingen som Danske Spils CFO.

Erfaren kandidat som ny CFO

Danske Spil er en helt unik størrelse, som kun de færreste virksomheder her i landet kan følge trop med. Derfor har det også været vigtigt for Danske Spil at finde en ny kandidat, der har en god portion erfaring med sig fra andre store virksomheder. Valget er faldet på Søren Skovdal Rasmussen, som kommer fra en stilling som administrerende direktør for Kort & Godt A/S, der sammen med 7-Eleven styrer samtlige DSB-kiosker.

”Jeg blev præsenteret for flere stærke kandidater, der viste meget stor interesse for stillingen som CFO i Danske Spil. Vi valgte Søren Skovdal Rasmussen, fordi han har en unik kombination af finansiel og strategisk erfaring kombineret med en dyb indsigt i retail, herunder den omsætning vores produkter har i retail”, udtaler Susanne Mørch Koch, CEO for Danske Spil, i en officiel pressemeddelelse.

Søren Skovdal Rasmussen har tidligere været koncernøkonomichef og siden underdirektør for strategien i DSB, og han ser nu frem til den nye udfordring hos Danske Spil. ”Det har længe været et stærkt ønske for mig at arbejde 100 % med tal og økonomi. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg fik muligheden for at gøre dette i Danske Spil. At jeg så samtidig kan trække på min store erfaring fra arbejdet i retail og den kommercielle energi, gør matchet helt perfekt. Jeg glæder mig til at komme ind i arbejdet og lære virksomheden og dens dygtige medarbejdere at kende”, udtaler Søren Skovdal Rasmussen.

Otte personer blev millionærer i weekenden

Danske Spil har været gode til at skilte med deres succeshistorier, og det er de også denne weekend. Det kan man nu godt forstå, da der er fundet otte nye millionærer hos Danske Spil. Det er en ganske stor nyhed, at der er otte forskellige personer fra otte forskellige steder i landet, der nu kan kalde sig millionærer. De første to personer blev millionærer ved at spille på Danske Spils populære Eurojackpot. To danskere vandt andenpræmien i fredagens Eurojackpot, og derfor kan de se frem til en gevinst på godt og vel seks millioner kroner.

Den ene vinderkupon blev købt i Skive Kommune i den lokale Højbjerg Super ved Hagebro. Den anden vinderkupon blev købt i indre København på Mikkel Bryggers Gade i en lokal drugstore. Danske Spil mangler stadig at høre fra de to vindere, der vil blive tilbudt millionærrådgivning.

Lørdag aften blev vinderne vundet i Lotto, hvor der var hele fire spillere, der var heldig at ramme en ganske god kombination af tal. De fire spillere havde nemlig de syv rigtige vindertal, så de kan se frem til at dele de seks millioner kroner i puljen. Det vil sige, at de hver især får halvanden million kroner. Her er vinderne fra henholdsvis Aarhus, Kerteminde, Give og Albertslund. De sidste to millionærer vandt deres millioner via Millionærgarantien og kommer fra henholdsvis Hammel og Odense NV.

Kort om Danske Spil

Danske Spils historie starter helt tilbage, da der var store protester fra idrætsorganisationerne, som ønskede at få flere penge til foreningslivet og eliteidrætten. I 1947 demonstrerede 20.000 idrætsfolk, der ønskede at få lavet en lov om tipning, hvor overskuddet skulle støtte dem og deres foreninger. Det blev en realitet i 1948, hvor Dansk Tipstjeneste blev stiftet.

Derefter er det danske sports- og foreningsliv blevet finansieret af overskuddet fra Danske Spil. Om pengene så kom fra overskuddet fra de såkaldte tipsspil eller overskuddet fra lotterierne, så gik pengene altid til almennyttige formål og idræts- og foreningslivet.

Så sent som i 2018 har Danske Spil kunne give mere end en milliard kroner til udlodningsmidlerne, som har været med til at støtte op omkring det danske idræts- og foreningsliv.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder