Midtbanespiller hos Leeds United er suspenderet

Den kun 19-årige midtbanespiller Jordan Stevens er blevet suspenderet for alle former for fodboldaktiviteter de næste seks uger. Det vurderer den engelske fodboldassociation (FA betting regulations).

Den unge spiller har foretaget 59 online væddemål mellem den 6. august 2018 og den 27. maj 2019, og det er altså det, som får fodboldassociationen til at suspendere spilleren. Suspensionen kommer sammen med en bøde på 1.200 engelske pund svarende til cirka 10.000 danske kroner.

Leeds fodboldklub er utilfreds med vurderingen

Midtbanespilleren har selv indrømmet den ureglementerede adfærd. Fodboldklubben Leeds har dog i en udtalelse d. 10. september 2019 udtrykt skuffelse over beslutningen, som er taget hos fodboldassociationen.

Administrerende direktør hos Leeds United Angus Kinnear har anerkendt FA’s beslutning, men er skuffet over den: ”Whilst we fully recognise the importance of the FA’s role in protecting the integrity of the game, we are hugely disappointed in the FA’s choice of sanction” udtaler han.

Det er særligt spillerens alder, som er skyld i skuffelsen. Angus Kinnear mener ikke, det er retfærdigt at suspendere den unge spiller fra alle fodboldaktiviteter i en så vigtig periode af spillerens karriere for at have lavet, hvad Kinnear kalder for en ”foolish mistake from a young player”. Klubben står bag Jordan Stevens gennem hans suspension og vil fremadrettet hjælpe og influere ham til at begå sig korrekt som en professionel fodboldspiller. Det fremgår af klubbens officielle udtalelse, hvor der står: ”We will support Jordan through this process, he is a young footballer who needs educating on the dangers of outside influences and how to conduct himself as a professional footballer. As a club we feel that banning a 19-year-old footballer from even participating in training or interacting with the club’s staff is an excessive punishment”.

Hvem er FA – The Football Association?

FA er den engelske fodbolds regulerende organisation og har eksisteret siden 1863. De eksisterer med det formål at ”preserve what is great in the beautiful game”. Det vil sige, at FA har udarbejdet en række regler, som skal beskytte den engelske fodbold, både for kvinder og herrer. Det inkluderer et reglement for fodbold betting, som er til for at sikre integriteten her.

Reglementet udstedt af FA gælder alle, som er involveret i engelsk fodbold. Både spillere, managere og andre ansatte i de engelske klubber. En af de regler, som er introduceret gennem FA, er et verdensomspændende forbud mod at oddse på fodbold. Her fremgår det, at alle de, som er involveret i Premier League, English Football League, National League eller Kvindernes Super League, samt alle andre som deltager i eller er tilknyttet diverse klubber eller ligaer, ikke må foretage væddemål, hverken direkte eller indirekte, på fodboldkampe. Det gælder kampe, som bliver spillet i hele verden. Faktisk må de ikke oddse på nogle fodboldrelaterede situationer eller kampe verden over.

Det skyldes, at en sådan tilknytning til fodboldverdenen ofte vil give fordele og adgang til informationer, som ikke er offentligt tilgængelige omkring blandt andet transfers, skader og lignende. Det er netop en overtrædelse af dette reglement, som er skyld i den unge midtbanespillers suspension samt bøde.

Jordan Stevens skiftede fra Forest Green Rovers til Leeds i januar 2018 og har under et år tilbage af sin kontrakt med Elland Road, Leeds Uniteds hjemmebane. Han blevet inden sæsonens begyndelse set ved siden af cheftræner for Leeds, Marcelo Bielsa. Sidste sæson spillede han kun en enkelt gang som substitut.

Overtrædelser som denne er ikke ukendte

Fodboldveteranen og midtbanespilleren Joey Barton blev i 2018 udelukket fra at spille i 13 måneder, efter han indrømmede at have spillet på 1.260 kampe i løbet af et årti. Barton accepterede sin dom sidste år, men har udtalt, at han langt fra er den eneste, som bryder denne regel. Ifølge ham er væddemål blevet en del af kulturen i de engelske klubber, og han mener, at omkring 50 procent af ligaen har lavet brud på ét af de mange påbud, som eksisterer i England. Der er dog ikke mange, som er blevet taget for at placere online væddemål, og det skyldes ifølge Barton, at loven er for nem at omgå og indeholder mange smuthuller.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder