Ny Cashpoint-bettingshop i Aalborg

To mennesker der hopper foran en solnedgang.Så er der godt nyt til alle gamblere i Nordjylland, der har kigget langt efter en ny bettingshop. Cashpoint har valgt at åbne en helt ny bettingshop i Aalborg, hvor den østrigske bookmaker vil skabe et nyt koncept, der skal forbedre hele oplevelsen ved at spille.

Butikken åbnede d. 1. juni og har allerede haft mange besøgende, der dagligt kommer forbi den nye butik for at spille.

Åbning i forbindelse med Champions League-finalen

Cashpoint valgte ikke tilfældigvis at åbne den nye bettingshop den 1. juni. Det passede nemlig perfekt med, at en af de største sportsbegivenheder om året løb af stablen samme dag. Champions League-finalen blev spillet samme dag, som Cashpoint åbnede den nye bettingshop i Aalborg, og det var derfor en rigtig god anledning til at sætte sit første væddemål inde i shoppen. Den østrigske bookmaker er stolt over, hvor langt man er kommet – og med den nye butik kan de nu få en rigtig solid position på det danske marked.

“Den nye bettingbutik er den bedste bekræftelse på, at Cashpoint har succes og mere at byde på end det øvrige bettingmarked. Hos os får sportsbetting helt nyt liv. Her mødes sportsinteresserede mennesker for at opleve sportsevents på store fjernsynsskærme, Vores gæster kan ikke alene glæde sig til et stort bettingudbud, men også til en unik blanding af afvekslende underholdning, gevinstgivende spilleautomater og i det hele taget dejlige omgivelser,” udtaler Marven Botros, der er shopmanager hos Cashpoint, i en officiel pressemeddelelse.

Bettingshoppen har fået et stilrent design, hvor der er fokus på livesport og betting. Derudover er en del af det nye koncept, at de har fået lavet en stor tv-væg, hvor der hænger en masse fladskærme med forskellige selvbetjeningsmuligheder. Det er et koncept, som Cashpoint ønsker at udvide til flere steder i landet. Hele åbningsdagen var en stor succes, hvor der både var gode tilbud, snacks og drikkevarer. Marven Botros beskrev dagen på følgende måde i pressemeddelelsen.

“Med åbningen i Aalborg markerer Cashpoint startskuddet på en række nye butikker, som vil åbne over hele landet og udbrede et yderst succesfuldt koncept. Åbningsdagen startes med et brag af en fodboldkamp i form af Champions League-finalen mellem Tottenham og Liverpool, som vises på Danmarks største tv-væg. Gennem dagen vises sportsbegivenheder fra hele verden. Der vil blive uddelt merchandise og bonuskort med en værdi på 50 kr., som på dagen kan benyttes på Cashpoints terminaler i bettingshoppen. Derudover byder vi på snacks og drikkevarer til alle besøgende.”

Cashpoint investerer i det danske marked

Den nye bettingshop i Aalborg er blot en del af et større ønske om at investere i det danske marked. Cashpoint ser en stor mulighed for at skabe et etableret brand på det danske marked, der er meget eftertragtet af de store bookmakere. I 2017 gjorde Cashpoint allerede et ihærdigt forsøgt på at få en bid af det danske marked, da de overtog Tipicos aktiviteter i Danmark.

“Overtagelsen er en vigtig del af vores ekspansionsstrategi i Danmark. I lighed med det østrigske og tyske marked vil vi også basere vores danske forretningsmodel på to søjler – nemlig egendrevne sportsbetting-butikker og franchisebaserede butikker samt kioskpositioner,” udtaler Niko Steinkrauß hos Cashpoint ifølge prnewswire.com.

Det store opkøb betød, at der kom tre nye bettingshops i København, som var startskuddet til Cashpoints indtog på det danske marked.

Hvem er Cashpoint?

Cashpoint kom i 2013 ind på det danske marked og har lige siden været en etableret del af det danske bettingmarked. De blev grundlagt tilbage i 1996 og har fået spillelicens i flere af de største europæiske lande. De er blandt de førende udbydere inden for sportsvæddemål og underholdning, som de arbejder på at gøre endnu bedre på trods af flotte anmeldelser. Cashpoint har en omfattende internetplatform, hvor du kan finde en masse forskellige spil.

Derudover har Cashpoint over 5000 forskellige butikker rundt omkring i verden, som også inkluderer den nye bettingshop i Aalborg. Cashpoint er i særdeleshed store i Tyskland og Østrig, hvor de har deres hjemmebane, og de er blandt de største bookmakere i de to lande. De er dog kommet efter det både i Storbritannien og herhjemme i Danmark, hvor de også er meget synlige og utrolig populære blandt de mange brugere.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder