Et stigende antal spiludbydere politianmeldes af Spillemyndigheden

Spillemyndigheden har skærpet deres overvågning af spiludbydernes markedsføring, som ofte er det område, hvor bookmakerne ikke overholder reglerne. Det har resulteret i et stigende antal politianmeldelser fra Spillemyndigheden.

Denne stigning er dog begrænset, men den symboliserer stadig, at Spillemyndigheden ser et voksende problem, når det gælder ulovlig markedsføring fra spiludbyderne. Dette er en kamp, som Spillemyndigheden længe har haft med de forskellige spiludbydere.

Ikke alle overholder den nye lovgivning

Tilbage i 2012 sammen med liberaliseringen af spillemarkedet trådte en ny lovgivning og nye bekendtgørelser i kraft. Denne lovgivning blev udarbejdet for at styrke sikkerheden på det voksende marked. Det er dog ikke alle de nye spiludbydere, som overholder loven.

”Der er kommet flere nye spiludbydere på markedet i Danmark, samtidig med at der også er nogle, der har været her længe, og de to faktorer gør, at vi har set en lille stigning i antallet af sager, vi anmelder til politiet,” udtaler Jan Madsen til BetXpert, der til daglig er kontorchef for onlinecasino, væddemål og markedsanalyse hos Spillemyndigheden.

Spillemyndighedens kontorchef vil ikke uddybe, hvad den lille stigning betyder. Derudover vil Jan Madsen heller ikke kommentere, hvor mange politianmeldelser der er tale om fra Spillemyndighedens side. Det er derfor ikke muligt at give et konkret overblik over politianmeldelserne og overtrædelsernes karakter.

Markedsføringsmateriale bliver politianmeldt

Jan Madsen kan dog oplyse, at det primært er markedsføringsreglerne, der er blevet brudt af de politianmeldte spiludbydere. Det er især markedsføringsmateriale med fokus på bonusser til brugeren. Madsen vil dog ikke nævne, hvad det konkret handler om.

Blåt blink på taget af en politibil.”Det kan jeg ikke komme ind på, for det bliver konkret. Jeg tror, at du meget hurtigt vil kunne finde ud af, hvem det er.”

Det er dog via Morten Rønde, der til daglig er direktør for DOGA (Danish Online Gambling Association), at man nu har fået et indblik i markedsføringsproblemet hos spiludbyderne. Det forklarer han til branchemediet EGR Compliance.

”Spillemyndigheden har anmeldt 15-20 spiludbydere til politiet, for hvad der synes at være mindre overtrædelser af markedsføringsbestemmelserne,” udtaler Morten Rønde, som derudover også forklarer, at det er positivt, at Spillemyndigheden går aggressivt til værks. Denne tilgang kan skabe et marked, hvor spiludbyderne overholder lovgivningen.

Det er ikke kun i Danmark, at der er et stigende problem med spiludbydernes markedsføringsmateriale. I Storbritannien kæmper de også med at holde styr på det voldsomt store marked. Her bruges markedsføringen til at tiltrække brugere til spiludbydernes sider. Her bliver der også gjort en stor indsats for at stoppe den uheldige situation. I Storbritannien har de indført en vagthund ved navn ”Watchdog”, der skal sørge for, at markedsføringskodekset i Storbritannien ikke brydes.

En længere proces

I Danmark erkender Spillemyndigheden også, at der skal gøres noget ved problemet. De har over en længere periode kæmpet mod overtrædelser af lovgivningen, og det er ikke ligefrem en nem proces. Det foregår ofte ved, at Spillemyndigheden bliver opmærksom på potentielle overtrædelser i kraft af myndighedens tilsynsprojekter. Det sker også, hvis en forbruger tager kontakt til dem angående en sag. Det kan også være, når Forbrugerombudsmanden bliver kontaktet af en person, som derefter sender sagen videre til Spillemyndigheden.

”Bliver vi gjort opmærksom på en overtrædelse, så partshører vi tilladelsesindehaveren, som vi beder om at forklare sig. Når partshøringen er kommet tilbage, så vurderer vi, om overtrædelsen er så grov, at vi skal gå til politiet, eller om vi nøjes med en indskærpelse. Det kan også være, at tilladelsesindehaveren overbeviser os om, at der ikke er fundet nogen overtrædelse sted.”

Afslutningsvis blev Jan Madsen spurgt, om Spillemyndigheden havde specifikke tal på, hvor mange af de sager med en partshøring af en tilladelsesindehaver, der ender med en politianmeldelse.

”Det har jeg ikke noget tal på. Jeg har ingen procentvis fordeling af det, men i mange situationer modtager tilladelsesindehaveren en indskærpelse, da vi mener, at der er tale om en førstegangsovertrædelse, eller da vi ikke mener, at det er så groft, at det skal politianmeldes,” afslutter Jan Madsen.

Det er derfor ikke en proces, hvor Spillemyndigheden kan gå direkte ud og anmelde de forskellige spiludbydere, som bryder reglerne. Tit er det en vurderingssag fra Spillemyndigheden, og flere gange er der tale om en førstegangsovertrædelse. Der skal dermed en del til, før der kommer store bøder til spiludbyderne og i værste tilfælde lukning af spillesiderne.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder