EveryMatrix har fået suspenderet licens, imens de bliver undersøgt

Et rødt og hvidt billede med et stop skilt.Softwarevirksomheden EveryMatrix har med øjeblikkelig virkning fået suspenderet deres licens af den britiske spillemyndighed.

Det sker, imens spillemyndigheden undersøger virksomheden nærmere. Spillemyndigheden valgte at påbegynde en evaluering af virksomheden, efter at EveryMatrix tidligere er blevet undersøgt for deres måde at interagere med deres kunder, særligt problemspillerne.

Suspension påvirker ikke EveryMatrix’ B2B kunder

Som en effekt af suspenderingen vil EveryMatrix ikke længere kunne tilbyde live betting eller online casino spil. Det betyder, at det ikke er muligt at spille på de britiske sider, som EveryMatrix er ejer af. Det gælder blandt andet Jetbull i Storbritannien, mens den danske Jetbull i Danmark ikke er influeret af dette og stadig kan tilgås. Suspenderingen er dog ikke gået ud over deres virksomhedskunder, og EveryMatrix vil stadig være i stand til at levere og opretholde deres kunders spilsoftware. På den britiske spilmyndigheds hjemmeside kan du danne dig et overblik over, hvilke EveryMatrix sider, der er henholdsvis aktive og suspenderet lige nu.

EveryMatrix har desuden stadig tilladelse til at gennemføre de anti-posts væddemål, det vil sige fremtidige og langsigtede væddemål, som deres kunder har placeret på EveryMatrix’ platforme, inden suspenderingen trådte i kraft. Kunderne har ligeledes mulighed for at få adgang til deres konti her, så de kan trække deres penge ud.

Mangelfuld kommunikation er skyld i suspendering

Det er endnu usikkert, hvad der kommer til at ske med EveryMatrix og deres egne platforme. Suspenderingen kommer angiveligt grundet virksomhedens mangelfulde kommunikation med deres forbrugere, men der er endnu ikke givet konkrete eksempler herpå.

Ebbe Groes, administrerende direktør hos EveryMatrix, har understreget, at der ikke er tale om klager fra enkeltstående spillere, og at suspensionen heller ikke skyldes fejl i deres softwaresystemer. Det skyldes i stedet en generel vurdering af virksomheden.

Særligt har der været tale om, at virksomheden ikke formår at tage nok hånd om deres problemspillere og vurderingerne af disse personer. En problemspiller kan have let ved at udvikle ludomani, og her bærer gamblingsiderne er del af ansvaret for at afværge denne afhængighed og opdage, når en spiller er på vej i problemer.

EveryMatrix er villige til at samarbejde

Virksomheden har efter sigende indgået i et helt åbent samarbejde med de britiske myndigheder, i håb om at få afsluttet sagen hurtigst muligt, og suspenderingen løftet. De har selv udtalt, at de mener, at de har fundet årsagen til spillemyndighedernes bekymring og har taget hånd om sagen, så den snart skulle have løst sig.

Spil kun på gambling sider med licens

Online gambling kan ikke fungere, hvis ikke der er tillid blandt casinoet og dets spillere. Det kan være svært at opbygge den slags tillid som online casino, da spillerne her ikke kan se, hvordan resultaterne af en hånd eller et spin bliver bestemt. Det er derfor, at regulering og licenser til online gamblingssider er så vigtige. En licens kan ses som et blåstempel på, at en udbyder tilbyder fair og sikre spil for alle spillere. Derudover vil en spillemyndighed som oftest fastlægge regler, så spillernes midler altid er sikret.

Selvom det alt sammen lyder fantastisk, så findes der stadig gamblingsider, som opererer uden at have licens. Det anbefales ikke, at man spiller på sider som disse, da spillerne ikke får nogen juridisk beskyttelse. Når en virksomhed som EveryMatrix får suspenderet sin licens, er det derfor naturligt, at dette bliver taget meget seriøst, da der er stor risiko for, at de mister deres spillere og særligt spillernes tillid til gamblingsiden. Kun tiden kan vise, om EveryMatrix virkelig får taget hånd om sagen og ophævet deres suspenderede licens.

Hvem er EveryMatrix?

EveryMatrix Ltd er en uafhængig softwarevirksomhed med hovedkontor i London, Storbritannien, der blevet stiftet tilbage i 2008. De producerer blandt andet moduler og API drevne produkter til bookmakere og andre typer af gamblingsider. Derudover driver virksomheden selv en række gamblingsider. I Danmark har virksomheden tilladelse til væddemål, det omfatter spil, hvor forbrugeren eller deltageren må gætte på udfaldet af en begivenhed. De har også tilladelse til at drive online casioner.

EveryMatrix Ltd har siden 2016 tilbudt færdige bookmaker-casinopakker til deres kunder, og dermed gjort det endnu nemmere at drive en online gamblingside. De har på nuværende tidspunkt fire domæner i Danmark: 777, casinohouse, jetbull og victoriamilancasino. Jetbull brandet er dog for nyligt blevet solgt til en svensk virksomhed.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder