Schweiz stemmer udenlandske gamblingsider ud af landet

Et hejst schweizisk flag med en blå himmel i baggrunden.Et flertal i Schweiz har ved en folkeafstemning bestemt, at det kun er lokale gamblingsider, der må operere i landet. Hvis udenlandske selskaber vil have adgang, skal de have en lokal partner.

Schweizerne er bange for, at uhæmmet adgang til udenlandske gamblingsider på nettet vil gøre, at der er flere, der bliver afhængige af at spille. Derfor har et stort flertal af dem netop søndag den 10. juni stemt ja til, at udenlandske gamblingssider skal blokeres.

En gamblingside skal derfor i fremtiden enten have adresse i Schweiz eller have en lokal partner, hvis de vil have adgang til de schweiziske gamblere. Udover, at man håber, at det kan dæmme op for ludomani, håber man også på, at det vil være med til at styrke de nationale gamblingsider. De schweiziske gamblingsider er selvfølgelige glade for beslutningen. Direktør for Swiss Casinos Group, Marc Baumann, fortæller, at de allerede er ved at se på et samarbejde med en udenlandsk gamblingvirksomhed for at lave et samarbejde med dem.

Overvældende ja til at blokere gamblingsider

Der var meget stor enighed blandt vælgerne om, at dette forslag var den bedste løsning. Hele 72,9 % stemte således ja. Det var primært de ældre vælgere, der stemte ja. Det skyldes, at der blandt dem er en særlig udpræget frygt for, at der kommer til at være flere ludomaner, hvis det er muligt at spille på en række udenlandske sider.

De unge stemte derimod overvejede nej. De er bange for, at blokeringen af gamblingsiderne kommer til at være et skråplan, der fører til, at regeringen også vil begynde at blokere andre hjemmesider. Det var dog ikke mange schweizere, der havde engageret sig i spørgsmålet. Kun 34 % mødte op for at stemme. Det kan tyde på, at det ikke er et spørgsmål, der i særlig høj grad har offentlighedens interesse.

Afstemning efter indsamling af 50.000 underskrifter

I Schweiz er der en regel om, at et emne, der bliver diskuteret af politikerne, kan blive sendt til folkeafstemning, hvis der bliver indsamlet 50.000 underskrifter. Det var ungdomsafdelingen af Free Democratic Party, der stod for den omfattende underskriftsindsamling.

Free Democratic Party havde håbet på, at de kunne forhindre lovforslaget med deres afstemning. Men sådan kom det altså ikke til at gå. I stedet endte det netop med, at et overvejende flertal af vælgerne stemte loven igennem, så det nu er muligt at blokere udenlandske gamblingsider.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder