Venner: Dansk pokerspiller indrømmer brug af spionprogram

Det er ikke hver dag, vi hører om snyd blandt danske pokerspillere. Det er dog desværre tilfældet i denne omgang. Der er nemlig en dansk pokerspiller, som er blevet anklaget for at have brugt et ulovligt spionprogram til at læse de andre spilleres hænder i onlinepoker.

Den danske pokerspiller har angiveligt indrømmet, at personen har stået bag brug af spionprogrammet.

Tre vidner mod den tiltalte

I Københavns Byret var der tre vidner, som forklarede, hvordan den bedrageritiltalte danske pokerspiller indrømmede at have brugt et spionprogram på en lang række pokerspilleres computere. De tre vidner var alle sammen gode venner med den tiltalte, inden sagen begyndte i 2014, og ifølge to af vidnerne indrømmede den tiltalte det overfor dem. Der er tale om et par, som den danske pokerspiller var venner med, og de var ude at gå en tur med pokerspilleren en dag ved søerne i København.

Her kunne den danske pokerspiller ikke længere holde sit pokerfjæs, da han måtte indrømme det overfor hans nære venner. Det skete i juni 2014, og det mandlige vidne, der selv er en prominent spiller i det professionelle pokermiljø, forklarede ifølge Ekstra Bladet, hvordan den danske pokerspiller indrømmede det overfor ham.”Han fortæller, at han har installeret programmet for at se mine kort”, forklarede det mandlige vidne.

Det var den samme forklaring, som det kvindelige vidne gav. Parret havde inden gåturen med den danske pokerspiller opdaget, at der var et spionprogram installeret på mandens computer. Det var dog blot et af mange forskellige tilfælde, der fik manden til at mistænke den danske pokerspiller for at stå bag spionprogrammet. Parret håbede ikke, at deres mistanke var sand, og de havde derfor brug for at vende situationen med det tredje vidne. Det tredje vidne var også en professionel pokerspiller.

Det tredje vidnes daværende kone blev også indkaldt som vidne i Københavns Byret, hvor hun forklarede situationen, som hun tydelig var meget berørt af. Den danske pokerspiller var efter sigende toastmaster ved hendes og eksmandens bryllup. ”Han har jo sagt, at han har brudt ind i deres lejlighed og har installeret programmet. Og at han har gjort det mod flere andre”, forklarede hun i retten.

Brugt spionprogrammet i seks år

Nærbillede af en mand med en kikkert.Den store sag mod den danske pokerspiller har ikke alene skabt stor omtale i det danske pokermiljø, men også i resten af verden. Sagen er omfattende, da der angiveligt er tale om indbrud, svindel og meget mere, der skaber en masse omtale. Derudover har den danske pokerspiller ifølge anklageskriftet brugt spionprogrammet i seks år. Det vil sige, at den danske pokerspiller har afluret kortene i onlinepoker hos otte pokerspillere fra ind- og udlandet i seks år. Derfor forventes det også, at den tiltalte har vundet adskillige millioner kroner ved hjælp af sit spionprogram.

Under retssagen er det kommet frem, at de forskellige anmeldere af den danske pokerspiller kræver en erstatning på 20 millioner kroner i en sideløbende civilsag. Den danske pokerspiller har valgt at nægte sig skyldig i at have installeret programmet og vil derfor ikke bidrage til erstatningssummen. Han indrømmer dog, at han har spillet mod flere af anmelderne fra profiler på forskellige pokersider, som anmelderne ikke vidste, tilhørte den danske pokerspiller.

En ny pokerskandale

Det er desværre ikke noget nyt, at der er forskellige skandaler i pokerverdenen. Det er set og hørt før. Tilbage i 2013 kom der nyt benzin på bålet i en af verdens største pokerskandaler, der blandt andet gik under navnet ”Super User-skandalen” eller ”Ultimate Bet (UB)/Absolute Poker-skandalen”. Det, der var vanvittigt ved denne skandale, var, at medejerne kunne se alle kortene i et pokerspil ved hjælp af en helt speciel pokerkonto, som havde navnet Potripper.

Denne skandale minder om en stor skandale herhjemme i Danmark lige nu, hvor en aktionær og professionel pokerspiller ved navn Russ Hamilton har snydt andre pokerspillere ved hjælp af noget helt særligt software. Han vidste lige præcis, hvad der skulle ske, og hvornår det skulle ske. Det var den helt samme taktik, som den danske pokerspiller har benyttet. Den helt store forskel er dog, at Hamilton angiveligt skulle have snydt andre pokerspillere for mere end 22 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 147 millioner danske kroner.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder