Forfatter sætter sin bog om professionel poker på pause efter at have vundet et sekscifret dollarbeløb

Pengesedler der falder ned fra oven af på en sort baggrund.Den dobbelte New York Times bedst sælgende forfatter Maria Konnikova på 34 år med en Ph.d. i psykologi, startede tilbage i 2017 på en bog, der skulle udforske, hvordan tankegangen hos professionelle pokerspillere fungerer, når de sidder og er midt i et pokerspil.

Hun valgte dog at sætte sin bog på pause og udskyde den til sommeren eller efteråret i 2019, efter at hun lærte at spille spillet, og tidligere på året endte med at vinde et sekscifret dollarbeløb. Først vandt hun et beløb på 86.400 dollars og efterfølgende endnu et beløb på 57.519 dollars.

Fra research til pokerspiller

En anerkendt forfatter fra New York havde sat sig for at skrive en bog, der skulle udforske sindet og tankegangen bag professionelle pokerspillere, særligt imens at de sidder midt i et pokerspil. Hendes planer om at udgive denne bog blev dog hurtigt sat på pause, da hun pludselig stod med en stor pengepræmie på hånden.

For cirka et år siden besluttede forfatteren Maria Konnikova sig for at dykke ned i de professionelle pokerspilleres verden og deres sind, da hun ville researche til hendes nye bog, der netop skulle omhandle dette. Under hendes udforskning af denne skjulte verden, blev hun af de professionelle pokerspillere introduceret til spillet og dets regler. I løbet af kort tid havde hun lært at spille og valgte at deltage i en national pokerturnering. Konnikova dominerede bordet under denne pokerturnering, og endte med at vinde det sekscifrede dollarbeløb.

Efter den at den russiskfødte forfatters store succes ved pokerbordet, har hun valgt at vende noget, der startede ud som et projekt – research til hendes næste bog – til en profession, og hun har ingen eksisterende planer om at stoppe denne profession lige med det samme. Efter at have vundet to store beløb i træk, håber hun på at kunne blive ved med at køre i samme bane.

Mere end held

Inden Konnikovas store pengepræmie, startede hun med at komme på et par andenpladser i små turneringer, hvilket allerede der gav hende 30.000 dollars på hånden. Med hårdt arbejde, hvor poker blev en del af hendes hverdag, endte hun til sidst med at deltage i en tre dage lang pokerturnering, hvor hun skulle kæmpe sig igennem et felt på 240 andre pokerspillere. Det var her, i PCA National, at hun tilegnede sig sin første titel og vandt de første 86.400 dollars. Hendes store succes har med stor sandsynlighed krævet meget mere end bare begynderheld. Hendes anden store pengepræmie blev indtjent, da hun deltog i Asia Pacific Poker Tour Macau event, og kom på en solid anden plads. Det var her, at hun vandt de yderligere 57.519 dollars.

Oplæring af nogle af de bedste

For at lære spillet blev Konnikova oplært af nogle af de bedste pokerspillere. Det startede ud med, at hun skyggede pokerspilleren Erik Seidel under en turnering, hvorefter spillere som Jason Koon og Isaac Haxton tog hende skridtet videre og begyndte at lære hende, hvordan pokerspillet skulle spilles: “Det var en utrolig oplevelse. Det var en smuk læringsoplevelse, som virkelig samme min evne til at lære spillet i gang,” udtaler Konnikova om sin oplæring.

Konnikova kommer ind i spillet med både fordele og ulemper, og en af disse fordele er, at hun spiller spillet med friske øjne, da hun kommer som en fremmed ved bord, skriver Independent om hendes blomstrende evner for spillet. Det var hendes andenpladser i de første turneringer og de små pengepræmier her, der for alvor gav hende blod på tanden.

Ingen planer om at aflyse bogen

Forfatteren ser på poker som en metafor for livet generelt. Det handler om at blive ved med at forbedre sig og ikke stole for meget på det held, der rammer en. Konnikova har stadig planer om at udgive sin bog, og udgivelsen vil formegentlig falde i enten sommeren eller efteråret 2019. Hun udtaler, “Det gode ved bøger er, at du ikke behøver at have en ide om, hvordan den skal slutte allerede fra starten af. Min bog kunne sagtens ende ud med, at jeg virkelig var dårlig til poker. Jeg håber da, at jeg kommer til at klare mig bedre, og jeg håber, at min historie kan være med til at inspirere folk til at tænke, at hvis jeg kan, så kan de også.”

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder