Enhver pokerspillers drøm: PokerStars’ platinkort

Som vi kender det fra Charlie og Chokoladefabrikken, giver PokerStars nu i bedste Willy Wonka-stil hundredvis af ”Platinum Passes” væk til heldige spillere på deres hjemmeside. På den måde får du mulighed for at spille med på lige fod med de helt store drenge, når der skal spilles PokerStars Players No Limit Hold’em Championship i 2019. Læs mere om det hele lige her!

Sådan får du fat i et platinkort

De hundredvis af platinkort – der alle har en værdi på cirka 190.000 kroner – bliver uddelt til heldige spillere på hjemmesiden PokerStars.com. Det fungerer således, at hvis du deltager i én af deres liveturneringer enten i London i januar 2018 eller til ’Megastack’ i april, juni eller oktober, får du muligheden for at vinde et af de eftertragtede platinkort.

Buy in på disse liveturneringer er kun på omkring 2.000 kroner, og hvis du er så heldig at vinde ét af platinkortene, får du til gengæld adgang til en turnering, der ellers koster cirka 160.000 kroner at deltage i! Du får altså billetten til PokerStars Players No Limit Hold’em Championship 2019, som kommer til at foregå på Bahamas, og hvis ikke du vinder dig adgang, skal du punge ud med intet mindre end $25.000 for at deltage!

Hotelophold og rejseomkostningerne er betalt

Det berømte hotel Atlantis på Bahamas set fra en helikopter.

Det berømte hotel Atlantis på Bahamas. ©The Islands Of The Bahamas.

Som med Charlie i den kendte film om chokoladefabrikken, skal der naturligvis ikke mangle noget, hvis man vinder sådan et platinkort. Derfor får man som vinder – udover adgang til den kæmpe pokerturnering – også hotelopholdet på Bahamas betalt.

Turneringen ligger fra den 6. til den 10. januar år 2019, og derfor skal professionelle såvel som amatørpokerspillere naturligvis have et sted at sove. Og det er ikke et hvilket som helst hotel, det drejer sig om. Det er nemlig det lækre og luksuriøse Atlantis Paradise Island Resort, som man som vinder får lov til at bo på.

Hotellet har 5 stjerner, og det er naturligvis kun passende, når man har at gøre med topklasse pokerspillere! Hvis ikke hotelophold og adgang til selve turneringen er nok til at få dig overbevist om platinkortets store værdi, får du ovenikøbet 2.000 dollars i kontanter, hvis du vinder. De skal dække rejseomkostningerne, så faktisk skal de heldige vindere ikke have én eneste rød reje op af lommen på denne tur!

Pokerstars ønsker at give noget tilbage til brugerne

Efter at have hørt de svimlende beløb, vi har med at gøre, kunne man godt fristes til at spørge: ”Hvorfor gør PokerStars det? ”. PokerStars kommer til at give præmier ud for omkring 57 millioner kroner, og det må uden tvivl kunne mærkes på regnskabet! Ifølge den administrerende direktør, Rafi Ashkenazi, ønsker PokerStars ganske enkelt at give noget tilbage til spillerne. Derfor vil de give amatører muligheden for at spille mod de professionelle pokerspillere, som allerede har skabt sig et navn i branchen.

De håber på, at det kan give nogle af de mange dygtige amatører endnu mere blod på tanden samt en mulighed for at spille en af de største turneringer nogensinde. Det er noget, de sandsynligvis ikke selv ville have råd til at betale for adgang til, men muligvis er de lige så kvalificerede til at spille, som mange af de professionelle er. PokerStars tror på, at de kan gøre en forskel på den globale pokerscene ved at bidrage til at bringe professionelle og amatører sammen, og derfor giver de hundredvis af platinkort ud til heldige spillere!

Flere og flere spiller online poker

I takt med at vi lever en endnu større del af vores liv på internettet, er de mange internetbaserede spillesteder også vokset i popularitet. Således er der nu i hele Storbritannien omkring 3 millioner mennesker, der regelmæssigt spiller spil om penge online. Den samme udvikling ser vi i Danmark.

På blot 5 år er der sket en stigning på 110 % i antallet af spillere på de mange online casinoer, viser tal fra Spillemyndigheden. Trods de mange pengegevinster, der udbetales til brugerne, har online casinoerne stadig et stort overskud, og det er altså netop derfor, PokerStars kan tilbyde disse voldsomme præmier.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder