Pokertuneringer i Indien kæmper om talenterne

I Indien er der så mange pokerturneringer, at de nærmest må kæmpe om de gode spillere. Det gælder ikke mindst efter, at endnu en turnering Poker Sports League har meldt sig på banen. Mange af de store indiske spillere har dog allerede skrevet kontrakter med andre turneringer. Symbol billede for pokerturneringer

På trods af sit enorme indbyggertal var Indien i mange år meget overset i forhold til poker. En inder i en international pokerturnering var en sjælden begivenhed. Det blev der lavet om på, da de to indiske pokerspillere Nipun Java og Aditya Sushant vandt tre World Series of Poker (WSOP) armbånd. I dag er der så mange indiske pokerturneringer, at de må kæmpe om at få fat på de gode spillere. The Match Indian Poker League og Global Poker League afholder allerede turneringer i Indien. Poker Sports League (PSL) har netop afholdt sin første turnering på en båd ud for Goas kyst og bekendtgjorde efterfølgende, at der kommer til at være i hvert fald otte turneringer mere.

De gode spillere er allerede blevet taget

PSL var en kæmpe succes, hvor over 4,1 millioner pokerfans fulgte med via Facebook. Det har gjort, at den næste runde nu bliver vist på TV. Arrangøren Amit Burman har udtalt, at den første sæson kun var en trailer i forhold til, hvad de øvrige sæsoner kommer til at være. Der hentyder han til, at der kommer til at være langt flere penge på spil i de efterfølgende sæsoner.

På trods af det kommer det til at blive svært for PSL at finde gode spillere til deres turneringer. Mange af de gode spillere er nemlig bundet af, at de kun må spille med i en turnering. Det betyder, at spillere som Muskan Sethi og Nipun Java allerede har skrevet kontrakt på, at de skal spille i Global Poker League.

12 hold skal kæmpe om de store gevinster

Når næste sæson af PSL løber over skærmen i maj 2018, kommer 12 hold til at kæmpe om de store præmier, der er på spil. Holdene vil komme til at bestå af i alt ti medlemmer: En holdkaptajn, to professionelle pokerspillere, to spillere, der har kvalificeret sig live til turneringen, tre spillere, der har kvalificeret sig via nettet til turneringen, og to wild card deltagere.

Udvælgelsen af spillerne, der skal vælges live og online, går i gang i løbet af december 2017. Holdene skal være klar i april 2018. Til den første sæson prøvede over 20.000 spillere at kvalificere sig. Wild card deltagerne var spillere som Sam Razavi og Jordan Westmorland.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder