EU muliggør at online bingo og hestevæddeløbsbetting bliver tilladt

Danske Spils monopol på online casino og spil generelt blev brudt tilbage i 2012. Monopolet har dog stadig eksisteret indenfor online bingo og hestevæddeløb. Det bliver – som følge af en lov fra EU implementeret af Folketinget – nu ændret. Fra 2018 kan operatører også få bingo- og hestevæddeløbslicenser.

Folketinget debatterer det nye lovforslag

Folketinget debatterer et nyt lovforslag, ©Altinget.

Den Europæiske Kommission har igennem længere tid arbejdet på et forslag om at liberalisere spillemarkedet yderligere. Det sker på baggrund af et ønske om at fjerne spillere fra det uregulerede marked over i det regulerede marked, hvilket har vist sig svært i lande, hvor enkelte udbydere sidder med monopol.

Liberalisering af spillelovgivningen i 2012

Spillelovgivningen i Danmark blev delvist liberaliseret første gang i 2012, hvor det blev muligt for andre end Danske Spil at tilbyde online spil. Baggrunden var den samme som nu: At forsøge at undgå at spillere spillede på uregulerede sider og markeder. Samtidig gav det en bedre mulighed for kontrol med operatører, der har licens, hvilket i den sidste ende førte til en større sikkerhed for alle spillere. Det blev endda vedtaget, at online operatører skulle betale færre afgifter end de landbaserede – for at støtte op om dette nye marked. Monopolet på bingo og hestevæddeløb blev dog af primært politiske årsager bibeholdt.

Bingo og hestevæddeløb bliver tilladt i 2018

Det nye forslag fra Den Europæiske Kommission er blevet vedtaget af Folketinget med ikrafttrædelse d. 1. januar 2018. Helt konkret medfører loven, at monopolet bliver fjernet for bingo, hestevæddeløb, hundevæddeløb og dueræs. Det gælder både online og offline.

Dog skal operatører være opmærksomme på, at de skal afgive 8 % af den samlede omsætning på hestevæddeløb til selve sporten. Dette sker på baggrund af, at interessen for sporten har været faldende i de seneste 10 år. Færre deltagere, færre spiller og færre møder op til selve løbene.

Enden på monopolet giver selvfølgelig nogle forretningsmulgheder, eftersom det bliver tilladt at tilbyde online bingo og hestevæddeløb fra d. 1. januar 2018… Betsson købte for nylig RaceBets, som er en niche-operatør med et stærkt hestevæddeløbsprodukt. Det integrerer vi nu med vores platform, og vi kommer til at tilbyde det på en række brands fra Betsson-gruppen.” – Pia Rosin, Talsmand for Betson til iGaming business.

Indtil videre har der været få kommentarer fra de forskellige operatører. Betsson, der i Danmark opererer med casino.dk, betsafe.dk og nordicbet.dk, har for eksempel ikke ønsket at give detaljer om, hvilken effekt det får på deres tilstedeværelse – udover at det selvfølgelig åbner op for nogle muligheder, der ikke har været der hidtil. Den danske spillemyndighed udtrykker også glæde over den seneste ændring og giver i en pressemeddelelse besked om, at de mener, at nye muligheder for vækst og innovation hermed er åbnet.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder