Dansk ex-badmintonspiller i matchfixingsag: Får karantæne og bøde

Den tidligere danske elitebadmintonspiller Joachim Persson er kommet i rampelyset på den uheldige måde. Han har fået en bøde og 18 måneders karantæne fra al badminton på grund af en matchfixingsag.

Den danske ex-badmintonspiller Joachim Persson har tidligere ligget nummer seks på verdensranglisten og haft en flot karriere, der bød på flere succeser. Disse bedrifter bliver dog overskygget lige nu, da han nu er indblandet i en matchfixingsag.

Var vidende om potentiel matchfixing

Der er tale om to situationer, hvor Joachim Persson var vidende om potentiel matchfixing. Han er blevet kontaktet af andre badmintonspillere, som har ønsket at fixe en kamp. Det var kun i den ene af kampene, at Joachim Persson selv var direkte involveret. Det ændrede dog ikke på, at han i begge tilfælde valgte ikke at indberette henvendelsen. Det bliver han nu straffet for.

18 måneder væk fra badminton

En ketcher og to fjerbolde ligger på en græsplæne.Det betyder nu, at den tidligere elitebadmintonspiller har fået en bøde og karantæne, som holder ham ude af badminton de næste 18 måneder. Persson må derfor ikke deltage i badmintonturneringer eller indgå i et arbejde, som har en relation til sporten. Han må derfor eksempelvis heller ikke være træner under karantænen. Bøden er angiveligt på 30.000 kroner, som skal dække halvdelen af BWF’s sagsomkostninger, skriver DR.

De to episoder

Der er tale om to episoder fra 2014 til 2017, hvor Persson ikke har indberettet mulig matchfixing. En spiller fra Malaysia kontaktede Persson i det ene tilfælde, hvor spilleren havde et tilbud. Persson skulle tabe det første sæt i deres kamp og derefter vinde kampen. Den danske ex-badmintonspiller afviste tilbuddet og responderede ved at vinde kampen i to sæt.

I den anden kamp blev Persson kontaktet af en spiller om en kamp, som han overvejede at fixe. Dette tog tidligere danske elitebadmintonspiller afstand fra og forklarede angiveligt spilleren, at det ville være det dummeste i hele verden at overveje.

BWF var ikke klar over alle detaljerne

Det er det internationale badmintonforbund, BWF, der har givet Persson sin straf, men de kendte faktisk ikke til alle detaljerne før afhøringen. Her forklarede ex-badmintonspilleren nemlig selv den anden episode, som BWF ikke kendte til. Dette var under afhøringen om den første episode. BWF har efterfølgende anerkendt, at de ikke kan bevise, hvorvidt de to kampe er blevet manipuleret.

De har dog stadig valgt at straffe Persson for at ikke at indberette sin viden om de to kampe. Persson straffes derudover også for ikke at ville samarbejde med BWF, der ville have personlige oplysninger fra den tidligere elitebadmintonspillers bankkonti og telefon.

Har længe spillet på badmintonkampe

Under den anden episode spillede Persson selv på badmintonkampe, og dette var imens han var stadig var aktiv. På daværende tidspunkt var det nemlig ikke imod reglerne, når aktive badmintonspillere spillede på kampe, som de ikke selv var involveret i. Det gjorde Persson over en længere periode, og han har efterfølgende været meget åben omkring det.

Føler sig uretfærdigt behandlet

Persson er til daglig sportschef i badmintonklubben Langhøj, men den stilling skulle ifølge holdejer Jørgen Søvndal være åben for nye kandidater. Søvndal udtaler til Dagbladet Holstebro-Struer, at Persson er færdig som sportschef i klubben.

Den danske ex-badmintonspiller føler sig i den grad uretfærdigt behandlet, og han finder hele situationen dybt latterlig. Ifølge DR forklarer Persson, at der er tale om et justitsmord, da han aldrig har været involveret i matchfixing. Han forklarer derimod, at han var udvidende om, at han skulle indberette situationerne.

”På det tidspunkt var jeg ikke bevidst om, at jeg skulle indrapportere det til BWF. Og desuden havde jeg det også sådan, at hvis man kan finde på at matchfixe, så kan det også gøre mig bekymret for min egen sikkerhed,” udtalte Persson til DR.

Badminton Danmark er ikke bekymret

Denne skandale tager store overskrifter i hele verden, og øjnene rettes derfor også ganske naturligt mod Badminton Danmark. De har valgt at forholde sig roligt i situationen, og de er på ingen måde bekymret for dansk elitebadmintons nuværende tilstand. Badminton Danmark forklarer, at der bruges rigtig mange ressourcer på at undervise og informere spillere på eliteniveau og u-landsholdsniveau. Dette er medvirkende til, at Badminton Danmark ikke ser grund til bekymring over, at dansk elitebadminton skulle være plaget af matchfixing.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder