Genius Sports lander en eksklusiv betting-aftale med Serie A

Den bedste italienske fodboldrække Serie A er et utrolig populært marked, og her har Genius Sports nu fået en fod indenfor. Der er nemlig tale om en meget eksklusiv aftale, hvor de skal indsamle og distribuere data fra Serie A, hvor nogle af de største fodboldklubber i hele Europa befinder sig.

Det er derfor en ganske unik aftale, der kan være med til at sætte Genius Sports og virksomhedens brand og produktløsninger på verdenskortet i en større grad, end de var i forvejen.

Genius Sports skal hjælpe licensgodkendte spiludbydere

Genius Sport skal være med til at hjælpe de licensgodkendte spiludbydere i udlandet, så de er opdateret om de bedste spilmuligheder i den italienske række. Samarbejdet trådte i kraft i starten af denne sæson, hvor Genius Sports bruger deres teknologi til at indsamle data fra alle Serie A-kampene i sæsonen. Genius vil derefter distribuere dataene til licenserede spiludbydere uden for Italien via sit sportsvæddemålssystem Betgenius.

Som en del af denne specielle aftale, lancerer Serie A sit første initiativ til sikre synlighed og kontrol over brugen af den data, som Genius Sports kommer til at give dem. Det vil omfatte en identificering af uautoriserede dataindsamlere, der kan anvende data uretmæssigt. Serie A har derfor valgt at indgå et samarbejde med Genius Sports, da de kan sikre en gennemsigtighed, der kan hjælpe dem med at finde de rette data til deres sportsvæddemål.

Det er ikke kun Serie A, der glæder sig over denne eksklusive aftale. Genius Sports kommercielle chef Jack Davison udtaler også, at det er en god aftale for dem. ”Vores partnerskab med Serie A er et andet eksempel, hvor vi arbejder med de vigtigste globale sportskonkurrencer for at sikre, at vores sportsudbydere har fuld tillid til sikkerheden ved deres dataforsyning, og at vores organisation vil levere de mest pålidelige og overbevisende væddemålsprodukter til udbydere i hele verden. Vi ser frem til at arbejde sammen med Serie A, hvor vi kan hjælpe med at udvide rækkevidden til en af de største fodboldligaer i hele verden”, udtaler Jack Davison.

Hvem er Genius Sports?

Genius Sports er en af verdens største teknologileverandører i sportens verden. De ønsker dog at blive opfattet som meget mere end en teknologileverandør. Genius Sports bygger langsigtede relationer med sportsligaer og hjælper dem med at tage kontrol over deres data, så de kan skabe indtægter og engagere fans. De leverer en unik kombination af teknisk og sportslig ekspertise, som hjælper mange sportsgrene.

Genius Sports har med deres nye samarbejde med Serie A fået endnu en stor sportsliga på sit CV, og det lader kun til at vokse sig endnu større. Inden for fodbold har de også et tæt samarbejde med den bedste liga i England, Premier League, som anses for at være den mest sete fodboldliga i hele verdenen. Derudover har de også amerikanske samarbejdspartnere, som de leverer data til. De største må siges at være National Basketball Association (NBA) og National Basketball League (NBL), der hvert år får Genius Sports til at hjælpe dem med at levere et godt produkt til deres fans.

Kort om Serie A

Serie A er den højst rangerede fodboldliga i Italien. Det er her, de bedste fodboldklubber i Italien har deres daglige gang, hvor de kæmper om at blive det bedste hold i Italien. Italien har længe været betragtet som et af de største fodboldlande på grund af det italienske landsholds store succes i foregående år. Det er dog efterhånden blevet byttet ud med succesen i de italienske fodboldklubber i Serie A. Her er der fodboldklubber, der anses som værende blandt de største fodboldklubber i hele verden både målt på popularitet, men også på trofæer og anden form for succes.

Fodboldkampe fra Serie A er derfor utrolig populære at spille på for den almene fodboldfan, da det er kampe med de helt store hold som eksempelvis Juventus, der har en af verdens bedste fodboldspillere, Cristiano Ronaldo. Den store popularitet betyder også, at det en milliardforretning for de forskellige sponsorer og partnere. Sikkerheden og præcisionen i den data, der er med til at udgøre de forskellige sportsvæddemål er derfor også vigtigere end nogensinde før.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder