Unibet bliver hovedsponsor for de bedste svenske ligaer

Kindred Group har indgået en aftale med ’Svensk Elitfotboll’, hvor deres brand ’Unibet’ vil indgå som titelsponsor for de to største ligaer i svensk fodbold. Aftalen er kommet i hus efter forhandlinger med den tidligere statskontrollerede sponsor, Svenska Spel, som ellers havde været sponsor i 85 år, ikke førte til noget konstruktivt. Aftalen har en værdi på op imod 1,8 milliarder svenske kroner.

Selvom detaljerne i aftalen allerede er klarlagt, træder den først i kraft fra d. 1. januar 2020. Aftalen vil i første omgang vare i seks år indtil 2026, men den kan blive forlænget seks år yderligere til 2032, hvis parterne er enige om at fortsætte samarbejdet til den tid. Aftalen prioriterer blandt andet ligaens sociale ansvar, mens man samtidig vil søge at løfte ligaens samlede niveau.

Aftale sikrer langvarigt samarbejde

Aftalen indebærer, at Kindred Group og dermed Unibet, hvert år forpligter sig til at yde 150 millioner svenske kroner til foreningen ’Svensk Elitfotboll’, som repræsenterer de 32 klubber, som fordeler sig i Sveriges to største ligaer. Af de 150 millioner kroner vil foreningen distribuere 100 millioner af dem til de forskellige hold, mens 25 millioner skal bruges til at udvikle sportens talenter og sikre integriteten i ligaen. Men aftalen gør det også muligt for Unibets kunder at distribuere penge. Således vil 20 millioner gå til klubber, som kunderne ønsker at støtte, mens de sidste 5 millioner vil blive benyttet på at fremme initiativer i forbindelse med europæiske turneringer.

Hårdt forarbejde vil gøre ligaen lukrativ

Nærbillede af en bold og en mands ben og fødder. Den ene fod er placeret på fodbolden.Kindred har længe haft øjnene på de største svenske ligaer og deres potentiale. Direktøren for virksomhedens svenske aktiviteter, Dersim Sylwan, udtalte da også: ”Vi er stolte af at have indgået denne historiske aftale med Svensk Elitfotboll. Aftalen inkluderer en betydelig og langvarig forpligtelse for svensk sport, en mulighed som vi har kæmpet for de sidste 20 år. Vi er ovenud tilfredse med at annoncere vores samarbejde, og vi ser frem til at bidrage til udviklingen af svensk fodbold.”

Både sponsoren Kindred og klubbernes forening, Svensk Elitfotboll, håber også, at man kan gøre svensk fodbold mere indbringende for både spiludbydere og klubber. ”De nye gamblingregler vil omsider gøre det muligt for svensk sport at tilegne sig markedsværdi for deres partnerskaber, hvilket er positivt for klubberne, foreningerne og selvfølgelig for atleterne. Vores nye aftale med Svensk Elitfotboll vil for eksempel give foreningerne større indtægter sammenlignet med tidligere aftaler”, fortsatte Dersim Sylwan.

Nye regler på området skal bane vejen

Sverige har længe haft en relativ forældet lovgivning, når det gjaldt spiludbydernes vilkår på markedet. De svenske myndigheder har ladet sig inspirere af andre landes lovgivning på området. Man har blandt andet set på de danske forhold, hvor myndighederne har større kontrol over betingelserne på markedet. Det bliver dermed lettere for de svenske myndigheder at kontrollere udbyderne og deres tilbud. Således ønsker de svenske myndigheder at indføre spilletilladelser for udbydere, som for eksempel Spillemyndigheden står for på det danske marked.

Mange internationale udbydere står på nuværende tidspunkt for en betragtelig markedsandel på det svenske marked og vil således blive udelukket, hvis de ikke får tilladelserne i orden i rette tid. I de værste tilfælde kan udbydere uden licens blive straffet med bøder eller fængselsstraf. Beskyttelse af kundernes rettigheder er også i fokus. Man vil forsøge at beskytte spillere fra overdreven gambling, ligesom de skal have mulighed for at udelukke sig selv fra siderne for at undgå at gamble igen. De svenske myndigheder vil stadig reservere retten til at styre fysiske casinoer, lotterier og spilleautomater men vil åbne op for, at aktiviteter på nettet såsom sportsbetting, online casino og bingo kan blive styret af spiludbydere med en gyldig tilladelse.

Samme forhold kender vi for eksempel fra Danmark, hvor meget af markedet er liberaliseret, mens Danske Spil stadig har monopol på enkelte områder som eksempelvis Lotto eller skrabelodder. Det er netop denne liberalisering af det svenske marked, som Kindred Group ser potentiale i. Lovforslaget kan træde i kraft allerede fra 1. januar 2019, hvilket også er året, hvor det hidtidige partnerskab mellem Svensk Elitfotboll og Svenska Spel ophører. Året efter introduceres Unibet som titelsponsor, og det er her, at man kan drage fordel af de ændrede regler på området.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder