Virksomhed giver mulighed for stemmebaserede råd til fodboldkampe

De britiske fodboldfans kan nu glæde sig endnu mere til den kommende sæson af den hjemlige liga, Premier League. Nu bliver det nemlig muligt at indgå væddemål blot ved brug af stemmen – uanset hvor i hjemmet, de er.

Den britiske medievirksomhed, Independent Content Services, har nemlig lanceret en ny funktion til den virtuelle assistent i hjemmet, Amazon Alexa.

En gul robot peger med en finger op på tindingen.Rapporter og nyhedsindslag direkte i hjemmet

Den nye service leverer de seneste nyheder, indslag fra igangværende kampe og daglige, dybdegående analyser, som bliver faciliteret af ICS’ store team af kommentatorer. Tjenesten er lanceret gennem virksomhedens ‘ClubCall’-brand, som får hjælp fra assistenten Amazon Alexa til at nå ud til brugerne. Ved blot at spørge Alexa om at ”åbne ClubCall”, kan de frit vælge mellem de mange nyheder og informationer, som virksomheden løbende sørger at opdatere. I starten vil tjenesten kun henvende sig til den engelske liga, Premier League. De britiske kunder kan desuden få Alexa til at notificere dem om vigtige begivenheder i selve kampen – eksempelvis når et mål bliver scoret.

Tjenesten vil også indeholde eksperternes råd til, hvilke hold der skal satses på i forbindelse med kampe. Yderligere vil de også tilbyde mere general information om de individuelle hold, andre fodboldligaer og andre sportsgrene. For at øge brugervenligheden har virksomheden desuden tilladt, at andre bookmakere og medier kan præsentere deres egne nyheder til kunderne. På den måde håber virksomheden på at gøre tjenesten til et samlepunkt for de mange bookmakere på markedet.

Stemmetjenester spås stor fremtid

Hos Independent Content Services er man meget opmærksom på den udvikling, som stemmetjenester har forårsaget i hjemmet. Direktør hos ICS, Ian Holding, udtalte:

”Amazon Alexa og andre stemmetjenester bliver mere og mere populære i husholdninger overalt i verden. Platformen leverer sådan en let og effektiv måde at tilgå meningsfuldt indhold uden at skulle være bøjet over en skærm.” Han kalder det en milepæl, at tjenesten også er gjort tilgængelig for andre bookmakere:

”For online bookmakere er det endnu en måde at interagere med deres kunder og levere værdifuld information.”

Han slutter desuden af med at påpege den indflydelse, som stemmebaserede tjenester kommer til at have fremover: ”Lyd repræsenterer fremtiden, især eftersom vi bliver bombarderet med visuelle beskeder på små skærme i stigende grad, og stemmen er det mest effektive kommunikationsværktøj, vi besidder.”

Interessen for at udvikle virtuelle assistenter er da også vokset blandt tech-virksomheder og producenter af højtalere. Foruden Amazon, som står bag produkter som Alexa og Echo, har andre store spillere, som eksempelvis Google og Apple, lanceret deres egne assistenter – henholdsvis Google Home og Apple HomePod. De udgør dog mindre dele af markedet, som er domineret af Amazon.

Stemmetjenester ikke nye i branchen

Andre virksomheder end ICS har længe været i gang med at sondere markedet for at finde på nye teknologiske løsninger til deres kunder. Tilbage i 2016 præsenterede bookmakeren Unibet muligheden for at indgå væddemål med sin egen stemme. Britiske kunder kunne gennem bookmakerens app bekræfte de væddemål, som de havde satset på, hvilket gavnede funktionaliteten, lød det fra Unibet:

”At gøre brugeroplevelsen så gnidningsfri som muligt har længe været på dagsordenen i mange industrier – sportsbetting er ingen undtagelse,” udtalte Unibets’ direktør for strategisk udvikling, Will Mace, dengang.

”Kunderne vil selvsagt ikke have komplicerede, klodsede oplevelser med mange trin, og de vil protestere, hvis de ikke får de friserede, simple, intuitive og herlige oplevelser, som de forventer,” udtalte han yderligere.

Han var på samme måde som Ian Holding overbevist om den stigende indflydelse, som teknologien fremover får for sportsbetting: ”Der er alle mulige forudsigelser omkring den potentielle størrelse af markedet inden for stemmetjenester, men det er generelt accepteret, at industrien vil vokse betragteligt, når vi snakker om stemme som et interface. Æraen for at snakke til teknologi kommer hurtigt,” afsluttede han.

Den irske bookmaker, Paddy Power, introducerede også muligheden for at få nyheder gennem Amazon Alexa i efteråret 2017. De blev således den første bookmaker i branchen til at gøre brug af den virtuelle assistent. Bookmakeren havde samme mål som ICS; at levere små nyhedsindslag med tilhørende resultater og ekspertvurderinger.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder