Casinoresorter i Las Vegas hæver deres afgifter

To af de store casinoresorter i Las Vegas, The Venetian og Palazzo, hæver deres resortafgifter til 45 dollars per dag. Det gør dem til de dyreste i byen. Afgiften kommer udover det, du skal betale for selve værelset.

Hvis drømmen altid har været at tage til Las Vegas, bo på et af de lækre hoteller på The Strip og bruge hele dagen på at spille, kan du godt forberede dig på, at du skal til at spare nogle flere penge op. Det gælder ikke mindst, hvis du gerne vil bo på to af de helt store og kendte hoteller derovre, The Venetian og Palazzo. Begge har nemlig ifølge Las Vegas Review-Journal hævet deres resortafgifter til 45 dollars. Det svarer til 272 danske kroner.

En resortafgift er en afgift, som du betaler til hotellet udover, at du betaler for overnatningen. Afgiften dækker for eksempel, at du har adgang til hotellets internet, fitnesscenter og swimmingpool – og du skal også betale afgiften, selvom du ikke bruger nogen af faciliteterne.

De højeste afgifter i Las Vegas

Neonskilt med en tekst der byder velkommen i Las VegasThe Venetian og Palazzo er begge ejet af Las Vegas Sands Corp., der er et af de helt store firmaer i casinobranchen i USA. Firmaet er ejet af den 84-årige dollarmilliardær Sheldon Adelson, der er den 21. rigeste person i verden. De seneste tre år har Las Vegas Sands Corp. sat deres resortafgifter op med hele 80 %, viser tallene fra Las Vegas Review-Journal.

De høje afgifter gør dermed The Venetian og Palazzo til de hoteller med de absolut højeste resortafgifter i Las Vegas. De næsthøjeste afgifter er på 39 dollars per dag, hvilket svarer til 237 kroner. Det er kendte hoteller som Bellagio, Caesars Palace og Four Seasons. Hvis du har planer om at leje en bil, når du skal forbi Las Vegas, kan det måske alligevel godt betale sig for dig, at du bor på The Venezian eller Palazzo. Som de to eneste af de store hotelkæder på The Strip skal du nemlig ikke betale for at parkere, når du bor der. Det skal du på alle de andre hoteller.  Andre casinoer har ikke planer om at hæve resortafgiften

Andre casinoer har ikke planer om at hæve resortafgiften

En af de andre store casinokæder i USA, Wynn Resorts, tager i øjeblikket 39 dollars i resortafgift. De har dog ikke tænkt sig at hæve afgiften, bare fordi deres konkurrenter har gjort det. Det siger talsmand Michael Weaver: ”Vi har ikke planer om at hæve afgiften. Vi hæver ikke afgiften efter et fast årligt skema.”

Så meget koster en nat på The Venetian

Måske tænker du, at 45 dollars da ikke er så meget for at spille på det lækre Venetian hotel i Las Vegas. Men udover de 45 dollars skal du også betale mindst 1000 danske kroner per nat for at sove der og betale for dine måltider på hotellets restauranter, hvor du skal betale omkring 120 kroner for en pizza – og hurtigt kan ende med at bruge mange flere penge.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder