Flynt vil gøre det af med Trump

En af verdens mest berømte casinoejere vil have skovlen under den amerikanske præsident Donald Trump, som han kalder en trussel for hele kloden. Nu har han taget andre midler i brug for at stoppe præsidenten, da han har udlovet en kæmpe dusør til personer, som kan tvinge Trump til sin afgang.

Det er ikke så sjældent, at der sker ting i USA, som vi aldrig ville have troet på herhjemme i vores relativt fredelige Skandinavien. Det gælder blandt andet store stjerner, som puster sig op over for hinanden og skaber magtkampe, som blusser op og ned og skaber store dramaer – særligt i den amerikanske presse.

Nu er endnu en sådan sag kommet frem, da den ekstremt rige Larry Flynt, casinoejer og desuden storproducent af meget omdiskuterede pornografiske billeder og videoer, ønsker at få den amerikanske præsident, Donald Trump, ned med nakken. De to markante personligheder har ikke været bedste venner i den seneste tid, men denne udmelding er alligevel ganske markant.

Vil berige en ’stikker’

En kuffert fuld af penge Larry Flynt har således udtalt, at han vil udlove en dusør på ti millioner amerikanske dollars, omkring 70 millioner danske kroner, til personer som kan komme med værdifulde oplysninger, som vil tvinge præsidenten til at tage sin afgang. En voldsom dusør, som formentlig kan få mange til at overveje, om de ligger inde med sådan information.

Flynt forklarer desuden, at han ikke forventer, at Trumps egne, og i øvrigt rige topfolk, kommer til at fælde ham, men derimod nærmere andre, som ser ti millioner dollars som et meget væsentligt beløb.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Larry Flynt kommer med markante udmeldinger som denne, og han har også tidligere brugt sin økonomiske magt til at ramme politikere – også fra Republikanerne. Tilbage i 90’erne tvang han således en kongresmand fra partiet til at tage sin afgang, og der spekuleres derfor igen i, om der kan være mulighed for en lignende sag denne gang.

Spørgsmålet er dog, om ti millioner dollars er nok til at vælte den amerikanske præsident, som i så fald formentlig allerede var blevet afsat på nuværende tidspunkt. Trump er ikke kendt for at lægge fingre imellem, og han blev som bekendt valgt på trods af ekstreme udtalelser under valgkampen. Flynts stunt skal derfor nok nærmere ses som en mindre trussel i første omgang, som vil have brug for opbakning for at blive alvorlig for Trump.

Stor modstander af Trump

Larry Flynt er ikke tilhænger af Donald Trump, og han har blandt andet udtalt, at han sagtens kunne have brugt de ti millioner dollars fornuftigt i sin egen virksomhed. I stedet ønsker han dog at gøre det af med en præsident, som han mener, er den værste i historien. Han har desuden udtalt, at der ikke er tale om et stunt, og at han vil udbetale hver en krone, hvis ønsket går i opfyldelse.

Vil gøre verden en tjeneste

Han mener i den forbindelse, at han vil gøre hele kloden en tjeneste, hvis han får Donald Trump til at gå af. De føromtalte ti millioner dollars vil, ifølge ham selv, ikke være til meget gavn, hvis det fortsat er Donald Trump, som sidder på verdens mest magtfulde post.

En strategisk plan – hvem er Flynt?

Det er selvfølgelig relevant at kigge på, hvem Larry Flynt er, hvis man skal forstå, hvorfor han er så stor modstander af Donald Trump. Flynt ejer sin eget selskab, som hvert år omsætter for omkring 300 millioner amerikanske dollars, og han er således en magtfuld person. Han har desuden ofte udtrykt sine politiske holdninger, hvorfor han er kendt for at skille vandene i USA – præcis som Donald Trump har gjort det.

Flynts mest kendte værk er magasinet Hustler, som blev et stort hit og satte dagsordenen for hans karriere. Han er senere blevet meget kendt for sin indtræden i casinoverdenen, hvor han eger The Hustler Casino i Californien. Nu vil han altså finde snavs på den siddende amerikanske præsident.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder