Rapport: Danmark går forrest i forbrugerbeskyttelse

Skepsis mod spiludbydere er blevet mere udbredt på de europæiske markeder i 2018. En gruppe mennesker står i beskyttelse under en paraply.

Og nu konkluderer en ny undersøgelse fra The European Gaming and Betting Association, også kendt som EGBA, at det kniber med forbrugerbeskyttelsen på spil hos online bookmakere på markederne i EU.

Organisation ønsker handling

Resultaterne af undersøgelsen, som også bærer navnet ”Consumer Protection in EU Online Gambling Regulation”, har fået organisationen til at understrege vigtigheden af forbrugerbeskyttelse. I særdeleshed ønsker EGBA, at landene skal intensivere initiativer, der har til formål at styrke deres lovgivning på området. Som situationen er nu, udsætter landene nemlig deres borgere for unødvendige farer i det digitale univers. Undersøgelsen, der er blevet udgivet gennem City, University of London, baserer deres kriterier på en række retningslinjer fra juli 2014, som i sin tid blev udlagt af Europa-Kommissionen.

Retningslinjerne går blandt andet ud på, at landenes bookmakere skulle have styr på identifikation af spillere, så man kunne undgå, at mindreårige var til stede på deres tjenester. Derudover skulle landene også styrke tiltag, som tilgodeså bookmakernes sociale ansvar. Undersøgelsen fandt, at de nuværende kriterier kun opfyldes af ét land i EU: Danmark. De danske forhold er således ene og alene om at sikre en fornuftig forbrugerbeskyttelse for de spillere, som er tilstede på bookmakernes online tjenester.

Vidt forskellige retningslinjer

Rapporten har belyst vidt forskellige retningslinjer blandt landene i EU, men er dog ikke udelukkende kritisk. EGBA anerkender eksempelvis, at enkelte lande har forsøgt at bibeholde forbrugernes sikkerhed. Et land som Holland har eksempelvis forbudt alle former for iGaming, men det forventes, at man vil dæmme op for disse restriktioner i de kommende år. Andre lande har slet ikke nogen retningslinjer for de aktiviteter, som spiludbydere udbyder via internettet. Således har hverken Irland eller Slovenien implementeret nogen retningslinjer for bookmakernes online-spil.

”I det store hele er det primære formål med henstillingen ikke opnået”, lyder det i rapporten med henvisning til Europa-Kommissionens retningslinjer fra 2014.

”Den juridiske regulering af online-spil og deres praktiske fortolkninger fortsætter i væsentlig grad med at variere blandt medlemslandene, hvilket udsætter online spillere for forskellige niveauer af beskyttelse”, konkluderer rapporten yderligere.

Verificering forbliver et problem

Rapporten har også gennemgået de krav, som landene stiller til deres spillere. Når det kommer til at identificere og verificere spillere, kræver 25 lande, at man skal oprette en konto for overhovedet at spille. 22 lande går skridtet videre ved at kræve, at spillerne skal verificere deres identitet, før de får mulighed for at åbne en konto hos en bookmaker.

Alligevel tillader 17 lande, at spillere kan oddse gennem midlertidige kontoer, mens verificeringen finder sted. 7 lande, herunder Finland og Estland, tillader dog ikke denne praksis. EGBA er også bekymret, når det vedrører beskyttelsen af mindreårige, hvilket ledte dem til bookmakernes reklamer. Kun 13 lande havde sørget for, at spiludbydere skulle inkludere meddelelser om aldersgrænser i deres annoncer. Lande som Italien og Litauen var outsidere. I Italien er alle reklamer for spil blevet bandlyst, mens det kun er tilladt i spilcaféer i Litauen. Beskyttelsen af mindreårige førte organisationen til at se på landenes undervisningsaktiviteter i relation til gambling. Blot otte lande sørger for disse aktiviteter, som enten foretages af nationale instanser eller landenes spillemyndigheder.

Udelukkede spillere under lup

Spillernes mulighed for at udelukke sig selv var også i fokus i rapporten. I Danmark står Spillemyndigheden eksempelvis for registret ROFUS, hvor de danske spillere kan melde sig ind og udelukke sig selv fra spil i en given periode. Udover Danmark har 13 lande implementeret lignende systemer, men ingen medlemslande henviser til behandlingscentre i forbindelse med en frivillig udelukkelse.

I alt ønsker 23 lande at få spiludbyderne til at tilbyde egen mulighed for udelukkelse, men her er der også variation. I 12 lande kan udelukkelsen kun finde sted gennem den enkelte spiller, mens det er muligt for andre parter at udelukke en spiller i 11 lande.

EGBA understreger imidlertid, at spillere i samtlige lande, som har udelukket sig selv permanent, stadig har mulighed for at ophæve udelukkelsen; det er blot fortrydelsesperioden, der varierer fra land til land. I Frankrig har spillerne eksempelvis ikke mulighed for at ophæve deres egen udelukkelse i 3 år.

På trods af den skrantende beskyttelse påpeger EGBA, at Europa-Kommissionen ikke har planlagt yderligere tiltag, som skal styrke spillernes situation på det europæiske marked.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder