888poker og flere spillere giver gevinster til velgørenhed

Så har man hørt det med. Pokerspillere og pokersider, der tager fra de rige og giver til de fattige. Sådan forholder omstændighederne sig og har faktisk gjort det i noget tid nu. Men ganske under radaren. 888poker er gået sammen med REG (Raising for Effective Giving), hvor flere spillere har sluttet sig under fanerne. Faktisk blev REG grundlagt tilbage i 2014, men har ikke fået meget opmærksomhed. Måske fordi det synes mærkværdigt at leve af spil og så give de penge væk, man vinder.

Men ser man poker som et job, er der jo masser af mennesker, der tjener gode penge, som giver til velgørenhed. Og det er det, man har ønsket i pokerverdenen. At give noget tilbage af alt det gode, man har fået gennem årene ved spillet. Det skal dog tilføjes, at det er en ganske lille gruppe af spillere, der har iværksat initiativet – og måske er de ikke meget for at råbe højt om, at de tager kollegernes penge for derefter at give dem væk.

Der findes tilsyneladende flere lignende organisationer, hvor REG er en af de mest kendte på denne front. Her sidder spillere som Phil Gruissem, Liv Boeree, Igor Kurganov og schweiziske Stefan Huber, som alle lever af poker og har forpligtet sig til at donere en procentdel af deres samlede gevinster til velgørenhed. Yderligere sidder der flere spillere i REG, som blandt andre Erik Seidel, der har levet stort af poker siden 80’erne og nok har tømt en lomme eller to.

888poker leger også med

Store pokersider som 888poker skraber dagligt penge ind i massevis. Men de giver såmænd også noget den anden vej. Her i 2017 til deres årlige XL Inferno havde de proklameret, at de ville indsamle penge til netop REG, som de kunne give til det gode formål. Her gav de 50.400 dollars til REG – og senere til eventet XL Eclipse gav de yderligere 40.825 dollars. I løbet af nogle enkelte pokerturneringer blev der indsamlet 100.000 dollars, som REG gav til AMF (Against Malaria Foundation). Hvert år dør der 700.000 mennesker af sygdommen, hvilket et myggenet til 2,5 dollars kan afhjælpe i mange tilfælde.

Banner fra 888poker

Banner fra 888poker, ©888poker

Med de penge, der blev indsamlet af 888poker til REG, kunne AMF levere myggenet til næsten 40.000 mennesker i særligt udsatte områder. Der er dog langt op til at beskytte alle, da man antager, at ca. 300 millioner mennesker er smittet med Malaria. Men det er et skridt på vejen. En af spillerne, der støtter REG med en del af sine gevinster, taler om REG som en buddhistisk lærdom, da man i buddhismen siger, at man bliver glad af at give til andre. Lidt paradoksalt set i forhold til spillet, men ganske god pointe og et virkeligt stærkt initiativ til at hjælpe andre, når de selv tilsyneladende har så meget.

Spil poker med god samvittighed

Der er noget symbolsk i navnet Raising for Effective Giving. Raising betyder i denne sammenhæng at rejse penge til effektiv donation. Men at “raise” er også et udtryk fra poker, hvor man forhøjer et bet. Der må siges at være tænkt lidt over hele konceptet, som er ved at udbredes mere og mere. For man kan nemlig selv spille med god samvittighed på 888poker og donere lidt af sine gevinster, hvis man spiller med i XL-serien. Det er måske de færreste, der spiller poker for at vinde og dernæst at give noget af det væk igen. Men man må tage hatten af for, at der også findes samvittighedsfulde sjæle i den branche. For ser man nøgternt på det, er poker vel et job som alle andre. Nogle handler med aktier og tjener penge på det, mens andre better højt og vinder på bedre kort.

Lidt har også ret, kan man sige. Og det er også filosofien bag REG, der giver til flere formål, hvor der er behov for en økonomisk håndsrækning. Det er svært at sige noget dårligt om initiativet. Måske at de ikke har været ude at råbe ret højt om det. For måske det er lidt et tabu i pokerverdenen.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder