Flopomania poker: 888poker introducerer en ny variant til sortimentet

888poker har netop udgivet deres nyeste form for online poker, som skal sørge for et hurtigt og spændende spil. Navnet er Flopomania, og spillet starter ved floppet. På den måde undgår du den første bettingrunde. Dette er et helt ny twist på det traditionelle Texas Holdem.

Gå direkte til flop med Flopomania

Gå direkte til flop med Flopomania, ©888poker.

For at gøre online gambling spændende skal spiludviklerne altid være på vagt og sørge for innovative ideer. Dette er til dels for at fastholde interessen fra deres spillere og til dels for at distancere sig fra konkurrenterne på markedet. Dette gælder både indenfor casino, sportsbetting og poker.

I den sidste kategori har en ny variant set dagens lys: Flopomania. Det er en særlig udgave af no-limit Texas Holdem uden den første runde inden selve floppet. Floppet er normalt starten på anden bettingrunde og refererer til de første tre community-kort, som alle spillere kan bruge til at lave en hånd. Men med Flopomania er floppet allerede den første runde i spillet.

Reglerne for Flopomania

Spillet er dog stadigvæk til at genkende for habile pokerspillere, selvom reglerne er lidt anderledes. Alle rundt om bordet skal betale en ante, og man kan til gengæld ikke benytte sig af hverken small- eller big-blind i spillet. Efter at spillerne ved bordet har modtaget deres to hole-cards, bliver floppet med de tre kort dealet med det samme.

Herefter gælder de normale regler for Texas Holdem såsom reglerne for betting, spil og rangordning af pokerhænder. Denne nye pokerversion er et forsøg på at gøre spillet spændende for amatører og andre hyggespillere, da man her kan undgå at folde preflop for så at opdage, at man ville have haft en god hånd efter floppet.

Spillet blev udgivet for tidligt

Spændingen blev dog udløst et par uger for tidligt, da pokerspillere hos 888 pludselig kunne finde Flopomania i sortimentet i begyndelsen af august – altså et par uger tidligere end ellers planlagt. Fejlen skyldtes en teknisk hændelse, som hurtigt blev rettet igen – og spillet blev igen taget ud af sortimentet for at blive klargjort og finpudset til dets oprindelige premiere i slutningen af august.

Det er ikke første gang, at casinoerne har gjort et forsøg på at lave en ny udgave af et velkendt pokerspil. Andre eksempler er Courchevel, BLAST Sit & Go og SNAP poker. 888poker var også nogle af de første til at introducere online poker-cam turneringer, hvor spillerne kunne holde øje med deres modstandere via webcam.

For at promovere deres nyeste skyd på stammen har 888poker tilmed udgivet en lille Flopomania trailer, som gerne skulle give dig et indtryk af, hvorfor spillet netop er for de spillere, som ofte ærgrer sig over et fold preflop. Ifølge 888poker har udgivelsen af Flopomania været en stor succes med mere end 50% flere spillere på den første spildag, end sidste gang 888 udgav en ny pokervariation (BLAST i 2016).

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder