Udviklingen fortsætter for det danske spillemarked

Der har i flere år været talt om, at det danske spillemarked er i en rivende udvikling. Det ser ud til at fortsætte fra første til andet kvartal af 2017, hvilket ikke er specielt overraskende. Mulighederne er nemlig blevet større, spillene sjovere, og det hele er blevet lettere.

For hvert kvartal offentliggør spillemyndigheden en rapport, som viser udviklingen på det danske spillemarked. Det gælder både samlet og mere præcist inden for de forskellige områder af denne verden. Rapporten fra andet kvartal er netop blevet offentliggjort, og selvom resultaterne hverken er skræmmende eller overraskende, så kan man alligevel lede en lang række ting ud af dem.

Tendenserne fortsætter

I efterhånden en række år har det danske spillemarked boomet, og det har været svært at følge med for både spillere og andre interesserede. Det skyldes blandt andet, at der er kommet langt flere muligheder, hvilket vi vender tilbage til senere i artiklen. Rapporten fra andet kvartal viser nemlig, at der igen er sket en række stigninger på markedet – præcis som forventet.

Skærmbillede fra Spillemyndighedens hjemmeside

Skærmbillede fra Spillemyndighedens hjemmeside, ©Spillemyndigheden

Der er sket et boom på 312 millioner kroner siden 2014, og selve stigningen fra første til andet kvartal af 2017 ligger på et relativt beskedent niveau. Stigningen siden 2014 er særligt et udtryk for, at der er sket en enorm vækst på casino-området. Faktisk står denne del af spillene for omkring to tredjedele af den samlede vækst.

Flere væddemål sættes

Før vi kaster os mere over casino-delen, så bør det selvfølgelig også nævnes, at der sættes flere væddemål end nogensinde. Odds-industrien er enorm, også herhjemme, og der er efterhånden mulighed for at spille på alt det, fantasien rækker til. Det gælder alt fra selve resultatet, det ene hold med forskellige typer af handicap og meget mere.

Derudover er live-bettingen selvfølgelig kommet ind i billedet, og den er blevet markant større de seneste fem år. Det er en måde at vinde sine penge hurtigt tilbage på, og man kan gøre selve sportsbegivenheden langt mere attraktiv for sig selv, fordi man også har penge på højkant. Denne trend har mange taget til sig.

Flere onlineautomater

Det er som sagt på casino-delen, at det mest markante boom er sket, og det skyldes flere ting. Først og fremmest er der kommet langt flere spillemaskiner, som brugerne finder interessante. Det gælder primært online, at der er kommet ekstremt mange muligheder for at prøve lykken på casino. Spilleautomater kan have temaer med hvad som helst, og det er faktisk også tilfældet.

Særligt giganten Nets har produceret rigtig mange populære spil, og det har øget markedet markant. Herunder findes der også rigtig mange nye muligheder med poker, roulette og blackjack online, som har gjort det nemmere for folk at få casino-oplevelsen, selvom de sidder derhjemme. Der findes blandt andet masser af spil, hvor man kan se dealeren, hvilket gør det mere autentisk, selvom det foregår bag en skærm.

Udviklingen har dog ikke betydet, at de fysiske casinoer har måttet lukke – tværtimod fortsætter disse i den vanlige stil med en mindre fremgang. Dette viser, at der formentlig fortsat er et marked for den måde at gå på casino, og at mange forbrugere fortsat bruger de fysiske casinoer som en hobby eller en tradition med vennerne.

Mere casino-støj

Hvis man træder et lille skridt tilbage og kigger på markedet som helhed, så er der næppe tvivl om, at en af de helt store grunde til stigningen på markedet er den store opmærksomhed. Forbrugerne bliver konstant mindet om de mange muligheder for at spille, og uanset om de ser TV, går tur i byen eller søger rundt på nettet, så vil de blive mødt af reklamer for spillemuligheder.

Det er derfor helt klart, at der er kommet et større fokus på emnet, hvilket også er bemærket af flere af folketingspartierne, som har talt om strammere lovgivning på området. Udbyderne mener derimod, at de blot giver brugerne, hvad de ønsker sig.

Lettere at udføre

Det er også et vigtigt parameter, at det er blevet markant nemmere at spille. Uanset hvor man befinder sig, kan man gå ind og spille blackjack eller sætte et væddemål, og det gør det selvfølgelig mindre besværligt. Særligt smartphonen har stor betydning i denne udvikling, da den muliggør spil overalt med ganske få kliks.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder