International tennisforening forlænger aftale med Sportradar for at forhindre snyd

Logoet for International Tennis Federation

Logoet for International Tennis Federation, ©ITF

Den internationale tennisforening, The International Tennis Federation, har forlænget deres aftale med firmaet Sportradar for at få analyseret flere kampe og dermed øge sikkerheden for, at der ikke finder matchfixing og andre former for snyd sted i tennissporten.

For at sikre, at der ikke foregår og snyd og matchfixing i tennis, har The International Tennis Federation forlænget deres kontrakt med firmaet Sportradar. De skal gennemgå et stort antal tenniskampe for at sikre, at alt går til, som det skal. The International Tennis Federation er en international organisation, der står for at opretholde reglerne og afholder store internationale turneringer som Australia Open, French Open, Wimbledon og US Open. Det er derfor afgørende, at de kan sikre, at der ikke finder matchfixing sted i nogle af deres kampe. Dansk Tennis Forbund er medlem af The International Tennis Federation.

Skal analysere over 50.000 kampe

Sportradar skal arbejde sammen med svindelafdelingen i The International Tennis Federation. Der skal de hjælpe med at gennemgå over 50.000 tenniskampe for at finde ud af, om der er blevet snydt. Aftalen er, at Sportradars efterforskningsprogrammer kan blive brugt af Tennis Integrity Unit, der undersøger, om deres Tennis Anti-Corruption program er blevet overholdt.

Sportradar kommer derfor til at spille en afgørende rolle for The International Tennis Federations foranstaltninger til at forhindre korruption, matchfixing og andre former for snyd ved særligt store turneringer. Foreningen gør selvfølgelig allerede meget for at forhindre, at der findes snyd sted. Det er blandt andet ved at have afspærrede områder, hvor det ikke er alle, der må færdes, have videoovervågning og at sørge for, at de officials, der står for træning og kampe, er klædt ordentligt på til at varetage opgaven.

The International Tennis Federation glæder sig over den forlængede aftale

Det er meget vigtigt for The International Tennis Federation, at reglerne i forbindelse med spillet bliver overholdt, så sporten kan bevare sin integritet. Derfor er præsident i foreningen, David Haggerty, også meget tilfreds med, at aftalen med Sportradar er blevet forlænget. ”Vi er glade for at videreudvikle vores forhold til Sportradar for at forbedre vores foranstaltninger i forhold til at beskytte vores integritet. At bekæmpe matchfixing og andre former for korruption i tennis er afgørende for at sikre spillet på lang sigt,” siger han blandt andet om aftalen.

David Haggerty mener, at Sportradar vil være en god samarbejdspartner, da de netop deler The International Tennis Federations store passion for spillet i sig selv og for at beskytte det mod snyd. ”Sportradar bringer yderligere ekspertise og evner til eksisterende anti-korruptionsforanstaltninger og deler vores engagement og lidenskab for at beskytte integriteten af spillet,” siger han.

Sportradar mindst lige så begejstrede for aftalen

Direktør i Sportradar, Carsten Koerl, fortæller, at de er mindst lige så begejstrede for, at The International Tennis Federation har forlænget aftalen, som de selv er. Han ser det som et vigtigt skridt i forhold til at sikre sporten de bedste og mest professionelle vilkår. “The International Tennis Federation tager et vigtigt skridt i forhold til at sikre en høj grad af beskyttelse af sportens integritet. Jeg er stolt over, at vores langsigtede partner har gjort det ved at bygge videre på de foranstaltninger, der allerede er gennemført omkring turstruktur, turneringer og dommere,” siger han.

Carsten Koerl mener, at det store arbejde med at beskytte tennissportens integritet kan være med til at give både fans og spillere noget mere ro i sindet i forhold til, at der ikke finder snyd sted: ”Dette trin, når det lægges sammen med alle de andre tiltag, som The International Tennis Federation gør, bør være med til at give noget mere ro til både spillere, fans og andre interessenter i tennis.”

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder