Tidligere Manchester United-stjerne sigtet for brud på bettingregler

Den tidligere Manchester United-spiller, Paul Scholes er under luppen hos FA (The English Football Association) for at have brudt de britiske bettingregler som delejer af den engelske fodboldklub Salford City.

Der er efter sigende tale om væddemål, som er placeret på 140 forskellige kampe, mens Paul Scholes har haft en aftale med Salford City. Dette er ifølge FA et brud på de britiske bettingregler.

Brud på bettingreglerne

Manchester United-legenden, Paul Scholes, var i en måned manager for Oldham i den engelske fodboldrække League 2. Før dette var Scholes direktør i fodboldklubben Salford City, og med sådan en titel i en engelsk fodboldklub er der visse ting, du ikke kan gøre længere. Kampene skulle efter sigende være spillet i perioden august 2015 til januar 2019, og i denne periode var Scholes aktiv i sin rolle hos Salford City.

Dette er derfor et brud på de britiske bettingregler ifølge FA, der nu sigter Paul Scholes for overtrædelsen. Ifølge FA må hverken klubledere eller spillere spille penge på fodboldkampe. Paul Scholes er ikke længere direktør i Salford City, men han fungerer stadig som en del af ejerkredsen.

Manchester Uniteds flag vajer med blå himmel i baggrunden.Her har han sammen med seks af sine tidligere holdkammerater i den engelske storklub Manchester United valgt at købe ti procent af klubbens aktier hver især. Dette gør de tidligere Manchester United-stjerner til hovedaktionærer med en ejerandel på 60 procent af klubben. Paul Scholes har skullet svare på anklagen inden den 26. april 2019, men der endnu ikke kommet en afgørelse i sagen.

Endnu en skandale til Scholes

Manchester United-legenden har været i mediernes søgelys over en længere periode, da der bliver ved med at falde nye skandaler over ham. Paul Scholes har efterhånden været inde og ude af retssale, og det har også omhandlet familien. Den tidligere midtbanegeneral har en søn på 19 år, der har været med til at smide brænde på bålet i familien Scholes.

Sønnen, Arron Scholes, har angiveligt overfaldet en tidligere ven fra skolen, hvorefter den 19-årige filmede skaderne. Dette overfald bliver beskrevet som et ”Happy slap attack”, som er en ubehagelig måde at overfalde personer på, mens de bliver filmet. Overfaldet skulle efter sigende have fundet sted under VM-slutrunden i Rusland sidste sommer. England spillede kamp mod Tunesien, som det engelske landshold vandt 2-1, men det endte alligevel i tumult, hvor Paul Scholes’ søn var involveret. Ifølge The Mirror har Scholes’ søn fået en bøde på 150 pund, der skal betales til personen, der blev overfaldet som kompensation for hele ulykken. Derudover skal den 19-årige udføre 80 timers samfundstjeneste og betale 775 pund i omkostninger. Overfaldet har sat dybe spor hos offeret, der udtaler følgende:

”Jeg var bange for at gå ud, da jeg kunne risikere at møde ham. Efter overfaldet har jeg ikke kunnet røre min næse, og mit ansigt har været hævet siden. Mine øjne var blodige, og jeg var nødt til at tage på skadestuen.”

Paul Scholes’ søn spiller til daglig fodbold i Manchester Football League-klubben, Royton Town, mens han studerer marketing management hos Manchester Metropolitan University.

Salford City har stor succes

Det har ellers kun været en solstrålehistorie for Manchester-klubben Salford City, som altså blandt andet er ejet af seks af de mest ikoniske spillere i Manchester Uniteds historie. Disse seks spillere går under kælenavnet ”Class of 92”, da denne årgang har været med til at skabe stor succes for Manchester United over en lang årrække. Paul Scholes, Gary Neville, Phil Neville, Ryan Giggs, Nicky Butt og David Beckham er de omtalte spillere, som har købt sig ind i klubben. Og det har kun været en succes ren sportsligt siden købet.

I de sidste fem år er Salford City rykket op fire gange, og dette er alt sammen foregået under ejerskabet af Paul Scholes og resten af hans tidligere holdkammerater fra Manchester United. Dette har været med til at skabe en masse omtale omkring den lille engelske klub, der bliver ved med at præstere på fodboldbanen med store personligheder på tribunen.

Senest kunne Salford City fejre oprykning til League Two, der svarer til den danske 4. division. Paul Scholes kunne dog ikke være til stede under kampen, som sikrede Salford City oprykning, da han var ude at spille en hyldestkamp til ære for en tidligere træner, som var afgået ved døden.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder