Amerikaner vinder WSOP Circuit, da han fejrer sin fødselsdag

WSOP guldring og en bunke pengesedler

WSOP guldring og en bunke pengesedler, ©Flickr, larrykang

En heldig amerikaner, Shawn Sparks, vandt en runde af WSOP Circuit, hvilket sikrede ham lidt over 80.000 danske kroner og en af de eftertragtede guldringe, som vinderne får. Den amerikanske amatørpokerspiller Shawn Sparks fik fejret sin fødselsdag med manér, da han vandt en af WSOP Circuits eftertragtede guldringe. Det gjorde han, da han var taget til casinoet Hard Rock Tulsa i staten Oklahoma i USA for at fejre sin fødselsdag.

WSOP Circuit er en turnering, der bliver afholdt rundt om i USA for at varme op til den store pokerturnering WSOP, World Seris of Poker, hvor spillerne er professionelle pokerspillere, der spiller om store pengebeløb og ikke mindst et af de eftertragtede WSOP armbånd. I WSOP Circuit er det dog en guldring, som spillerne kæmper om.

Shawn Sparks havde egentlig bare tænkt sig at spille en enkelt dag. Men da det gik godt den første dag, og han var en af bare fire, der gik videre til at spille om hovedpræmien, valgte han at spille den anden dag også. Og det var heldigt, da han endte med at vinde 13.284 dollars, hvilket er lidt over 80.000 danske kroner.

Held og talent spillede en vigtig rolle i sejren

Shawn Sparks siger selv, at sejren skyldtes, at han var heldig, særligt to gange mener han, at det var hans held, der reddede ham, så han fik de rigtige kort. Men i forhold til, at han vandt over en række dygtige spillere, har det nok næppe kun været held, der var på spil.

En af de spillere, som Shawn Sparks vandt over, var Charles Bass. Han var også blandt de fire bedste spillere den første dag. Charles Bass har tidligere vundet en WSOP Circuit guldring. Det gjorde han, da han i februar 2018 spillede med i et seniorevent, der blev afholdt på Rio Las Vegas. Charles Bass var virkelig tæt på at vinde sin anden guldring, men blev til sidst slået af Shawn Sparks. Han fik dog andenpræmien på 8210 dollars, hvilket er lige knap 50.000 danske kroner.

Rekorden er på 10 guldringe

Det er faktisk ikke urealistisk, at Charles Bass kunne have sikret sig endnu en WSOP Circuit guldring. Det er nemlig muligt at vinde flere. Turneringerne er blevet afholdt siden 2005, og to spillere har indtil videre vundet ti guldringe. Det er Maurice Hawkins og Valentin Vornicu, der har den ære. Der er i alt blevet uddelt 972 ringe siden 2005, og af dem er hele 476 af ringene blevet givet til spillere, der allerede havde vundet ringe i forvejen. Kun 20 spillere har vundet mere end 5 WSOP Circuit guldringe.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder