Et kig på udviklingen i pengespil i Danmark fra 2005 til 2016

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgav sidste år en rapport, som har undersøgt udviklingen i pengespil og spilleproblemer i Danmark fra 2005-2016. Rapporten giver et detaljeret indblik i udviklingen af pengespil i Danmark.

Close up af et blackjackspil

Rapporten er hovedsageligt udarbejdet af seniorforsker Torben Fridberg og videnskabelig assistent Jesper Fels Birkelund, og den er finansieret af Skatteministeriet. Rapporten blev til ved at sammenligne resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2005 med en lignende fra 2016.

En kort opsummering på den næsten 200 siders lange rapport er som følger: Der er færre danskere, som spiller pengespil i DK end for 10 år siden, men der er til gengæld lidt flere danskere, som oplever problemer med spilmisbrug. Med pengespil forstås alle spil indenfor kategorierne: Landbaserede spil (e.g. lotto og skrabelodder købt hos en forhandler og fysiske casinoer) og online gambling (e.g. online casinoer og online sportsbetting/vædddemål).

Langt de fleste spiller online

Det kan måske komme som en overraskelse, at der er i 2016 var færre, som spillede om penge. Især når man tager i betragtning, at spillelovgivningen blev liberaliseret i 2012. Denne liberalisering betød en stor stigning i nye muligheder for pengespil – især når det kommer til online gambling. I undersøgelsen i 2005 havde 75% af danskerne spillet pengespil indenfor det sidste år. Hvorimod tallet i 2016 var på 63%. Tallet ændrer sig dog lidt, hvis man fokuserer på onlinespil. I 2005 var det kun 11% af befolkningen, som havde spillet pengespil online indenfor det seneste år. Hvorimod tallet i 2016 var steget til 32%. Så selvom færre har spillet om penge i 2016, spiller langt de fleste nu online. De mest spillede onlinespil er væddemål, sportsspil og kortspil (e.g. poker og blackjack). Derudover viser rapporten, at der er en tendens til, at spil såsom spilleautomater og roulette i højere grad spilles online end landbaseret.

Flere med misbrugsproblemer

SFI-rapporten viser også, at der er flere mennesker, som er i fare for at miste kontrollen over deres spil og udvikle et decideret spilmisbrug. Helt præcist er antallet af spillere med misbrugsproblemer steget fra omkring 98.000 personer i 2005 til omkring 125.000 personer i 2016. Disse tal inkluderer personer med mindre spilproblemer og deciderede ludomaner. Spillere med problemer gambler oftest på flere forskellige slags pengespil, men det er dog overvejende væddemål og sportsbetting, som tiltrækker denne gruppe.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder