Den amerikanske højesteret overvejer at lovliggøre sportsbetting

I 2012 fik Danmark en ny spillelov, som betød en liberalisering af markedet. Før da har Danske Spil – som har eksisteret siden 1948 – haft monopol på alle spil om penge i Danmark. Med den nye spillelov åbnede Danmark op for spil om penge på både casinospil, spillemaskiner og betting, og sidstnævnte overvejer Højesteretten i USA nu også at lovliggøre.

Vil gøre sportsbetting lovligt efter pres fra New Jersey

New Jersey har lagt stort pres på den amerikanske højesteret for at lovliggøre betting på sportsbegivenheder. Det er imidlertid langt fra den eneste af de 52 amerikanske stater, der håber på en legalisering på dette punkt, og nu ser det da også ud til, at de måske får heldet med sig. Den amerikanske Supreme Court overvejer nu nemlig at åbne op for muligheden for at spille om penge på de store sportsbegivenheder i landet.

Det er på mange måder bemærkelsesværdigt, at et land som USA, som bygger på liberalismen og den enkeltes frihed, har et mindre liberalt spillemarked end mange andre lande – inklusiv Danmark. Ved at forbyde sportsbetting om penge kontrollerer de nemlig markedet, og det går i høj grad imod den amerikanske ånd. Man kan imidlertid også stille spørgsmål ved, hvor stor succes de har haft med deres forbud.

Nok er det ikke lovligt at spille om penge på sportsbegivenheder, men The American Gaming Association vurderer alligevel, at de amerikanske spillefugle satser omkring 940 milliarder kroner om året på sport, så det er altså langt fra et ukendt fænomen. Ved at gøre sportsbetting lovligt ville det imidlertid være nemmere at holde styr på disse svimlende beløb.

Sportsklubber er bekymrede over udviklingen

En række Atlanta Falcons NFL-spillere løber ind på deres hjemmebane, mens de bliver tiljublet af publikum.

The Falcons løber ind på deres hjemmebane. Det er momenter som disse, NFL frygter bliver ødelagt. ©CNN.

En af grundene til at sportsbetting indtil videre er ulovligt i USA kan være, at de store sportsklubber generelt set er imod betting. De er bekymrede over, om spillet – og spillerne selv – mister deres integritet, hvis man kan spille om penge på eksempelvis basketball, og derfor er de grundlæggende modstandere af en lovliggørelse på dette område. Det gælder mindst fire af de store sportsligaer, nemlig NFL, NBA, NHL og MLB. De argumenterer nemlig for, at sportsbetting vil ødelægge spillet for både spillere og fans ved at forvandle det til en pengemaskine.

De er desuden usikre på, om de vil kunne bevare den stolte tradition, der er i den amerikanske sportsverden, og om gamblerne vil ødelægge spillet for de oprindelige fans. Det er imidlertid ikke alle, der har det på denne måde. Ledere fra alle ligaerne på nær NFL har nemlig alligevel vist en vis åbenhed over for muligheden.

Skønt det er forskelligt, hvor begejstrede de er for idéen, har de fleste af dem vist sig at være relativt positivt indstillet over for denne nye udvikling. Historisk set har de store ligaer dog altid været imod sportsbetting, og de fleste spillere er det tilsyneladende stadig. Om de alligevel kommer til at skulle spille, velvidende at andre har spillet om penge på dem, kan kun tiden vise.

Det kommer en eventuel legalisering til at betyde

Som tidligere nævnt bliver der i forvejen spillet om penge i stor stil i USA. Siden 1931 er der sket en gradvis legalisering af spil om penge i Amerika, og eksempelvis Las Vegas er et spillemekka uden lige. Under forbudstiden i USA var det som udgangspunkt ulovligt at spille om penge, selvom eksempelvis kirker og organisationer kunne få lov til at afholde lotteri for at samle penge ind til lokalsamfundet. Ligesom folk drak og dansede som aldrig før under alkoholforbuddet, spillede folk dog også om penge, selvom det var forbudt.

Der er altså altid blevet gamblet i stor stil og at spille på sportsbegivenheder er heller ikke ligefrem banebrydende. En legalisering på området vil dog betyde, at sportsbetting bliver endnu mere tilgængeligt for den almindelige amerikaner, samt at staten kan tjene flere penge på netop spil om penge. Det anslås allerede nu, at staten får omkring 55 milliarder skattekroner i kassen gennem spil, og med en legalisering af sportsbetting vil dette tal kun stige.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest

Lignende Nyheder