Engelsk spillefirma dropper affiliate sider efter skandale

Spillefirmaet Sky Bet har været nødt til at droppe sine affiliate sider, efter det kom frem, at mange af siderne tjener penge på at anbefale læserne bets, der påfører dem store tab – hvilet siderne selv tjener penge på.

Sky Bets logo

Sky Bets logo, ©Sky Bet

Det engelske firma Sky Bet har helt droppet at bruge affiliate marketing, efter at avisen The Guardian har vist, at der er mange af deres affiliate sider, der tjener penge på, at deres brugere taber. Siderne anbefaler simpelthen brugerne at spille på “the underdog”, der umuligt kan vinde – derefter får de, der står bag affiliate siderne 30 % af det, som deres læsere har spillet for.

I spilleverdenen har det i længere tid været meget brugt at have private personer til at lave links til ens hjemmeside. Det er en af de vigtigste måder at få nye kunder, specielt efter at priserne på reklamer er steget voldsomt. De private personer opbygger en følgerskare på de sociale medier eller på en blog. Der skriver de om sportsbettingnyheder og anbefaler hvem, deres læsere evt. kan spille på.

Selvom der er mange hæderlige og ærlige affiliates på online gambling markedet, er dette ikke tilfældet i sagen med Sky Bet, som The Guardian nu har afsløret. Herefter har Sky Bet meldt ud, at de dropper at bruge private personer til affiliate marketing.

Sky Bet er ikke de første, der bryder med deres affiliate markedsførere. Spillefirmaet Ladbrokes har også tidligere på året udtalt, at de vil stramme op på procedurerne, så de er sikre på, at siderne er i tråd med det, som firmaet står for. Den administrerende direktør ved Ladbrokes, Jim Mullen, har også udtalt: Selvom vores mål altid har været, at vi har skullet være med i konkurrencen om spillerne, har det aldrig været vores mål at træde over linjen (for hvad der er etisk forsvarligt (red.) ).

Glæde blandt foreninger, der kæmper for fair gambling

Sky Bets beslutning om at droppe sine affiliate sider skaber glæde hos de foreninger, der kæmper for større gennemsigtighed i spillebranchen. En talsperson for Campaign for Fairer Gambling (Kampagne for fair gambling) siger: ”Spillesiderne har kun brug for affiliate sider til at skaffe dem nye kunder, fordi der er så mange af deres oprindelige kunder, der er havnet i dyb spillegæld og derfor ikke længere har råd til at spille.”

De håber, at flere spillefirmaer vil følge Sky Bets eksempel og droppe deres affiliate marketing aftaler, så der kan komme mere fairness ind i gambling branchen.

Affiliate markeing i Danmark

Når spillere gerne vil have gode råd indenfor sportsbetting og anden online gambling søger mange råd på nettet. Her findes der mange sider, der helt lovligt – og i tråd med eksempelvis dansk lovgivning – bruger affiliates i deres markedsføring. I Danmark er affiliate marketing lovligt, så længe at siderner følger markedsføringslovens § 4. angående reklameidentifikation. Denne bestemmer, at det skal være tydeligt for læsere af sidens budskaber, at der handler om affiliate marketing, eksempelvis med en side derom i footeren af hjemmesiden, der informere om sidens forretningsmodel. Derudover skal man sikre sig, at siden man søger råd fra, også giver en så objektiv information som muligt og ikke opfordrer til uopnåelige bets.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder