UEFA underskriver aftale med ESSA for at bekæmpe matchfixing

Det internationale fodboldforbund UEFA og ESSA underskrev mandag en aftale for at slippe af med matchfixing i fodbold. En aftale, der skal sikre, at der i fremtiden bliver registreret mistænkelige begivenheder under alle fodboldkampe.

European Sports Security Association (ESSA) støtter med den nye aftale UEFAs store mission om at identificere forsøg på matchfixing gennem deres platform, som overvåger, sporer og rapporterer mistænkelige væddemål verden over. Det er dermed en aftale, som styrker UEFAs kampagne om, at matchfixing ikke hører hjemme på fodboldbanen.

En sikring af fodboldens integritet

Matchfixing er kendt som bevidst manipulation af kampe, der indeholder aftalt spil mellem en eller flere parter. Fænomenet fjerner ikke blot usikkerheden om kampens vindere, men ødelægger også tilskuernes lyst til at følge med i fodboldsporten. UEFA gør det tydeligt med den nye aftale, at de bestemt ikke ønsker matchfixing. De har nemlig ingen tolerance, når det kommer til aftalt spil.

UEFA har længe ønsket at forhindre muligheden for at matchfixe kampe på den europæiske scene. Det var derfor også med stor glæde, at de den 26. marts indgik partnerskabet med ESSA og dets medlemskab af 25 førende sportsbetting-operatører om at udrydde alt aftalt spil. Det er det seneste initiativ fra den slovenske UEFA præsident, Aleksander Čeferin, der oplever matchfixing som et kæmpe problem verden over. Han mener, at matchfixing er en skandale mod fodbolden og går derfor sammen med resten af det europæiske organ ind og finansierer initiativer, der sikrer kvaliteten i det europæiske spil.

Et fornuftigt samarbejde

En fodbold på en sort baggrund.Der skal meget til at forhindre væddemål relateret til matchfixing, og derfor er Aleksander Čeferin også af den overbevisning, at ESSA er en god samarbejdspartner for UEFA. ESSA er nemlig en anerkendt institution, som har en række varslingsplatforme, der kan hjælpe UEFA i deres mission med at udrydde alt aftalt spil i fodboldverdenen. ESSA samarbejder allerede nu med FIFA og IOC om at indsamle hurtige, nødvendige og relevante oplysninger, der kan hjælpe med at træffe afgørelser om mistænkelige væddemål.

Udover UEFA og ESSA er det en aftale, der er indgået i samarbejde med det europæiske retshåndhævende organ EUROPOL, andre autoriteter, politistyrker og anklagere, der alle anser matchfixing som en fjende mod fodboldverdenen. De er derfor gået sammen om at skabe et uddannelsesprogram til dommere, trænere og spillere, der skal forbyde matchfixing i fodbold og rydde trenden af bordet med det samme. Alle parter er på samme tid enige om, at lige meget hvilke spillere, dommere eller trænere, der overtræder loven om matchfixing, så kan de i fremtiden forvente et livsvarigt forbud fra fodboldsporten.

Underminerer integriteten i sporten

Uanset om det omhandler manipulation eller udveksling af informationer mellem betroede partnere, så er UEFA utrolig glade for at have fået ESSA med på holdet. Om det er en bestukket dommer, en medspiller, der taber kampen med vilje eller en tredjepart, der påvirker kampen, så mener ingen af dem, at det hører hjemme på fodboldbanen.

Også ESSA er glade for at være en del af teamet. Deres tolerance ift. matchfixing er nemlig også lig nul, og deres holdninger om væddemålsbestemte resultater er derfor dybt relevant i bekæmpelsen af trenden. UEFAs administrerende direktør for integritet, Emilio Garcia, udtaler, at matchfixing er en form for sygdom, der truer fodboldens sjæl, som flere og flere drager fordel af. Det er derfor en kriminel handling, som han mener, der skal udelukkes fra fodbolden omgående.

Ingen af parterne er derfor tilhængere af, at man kan aftale, hvordan spillet skal ende, allerede inden kampen er startet og ligegyldig hvem, der kan drage fordele af det aftalte spil. Aftalen er derfor et bevis på, at ESSA i samarbejde med sportsmyndighederne fortsat ønsker at opretholde det høje integritetsniveau i sporten, og det er et samarbejde, som UEFA og mange andre smiler stort over, at der nu bliver en realitet.

Fik du noget ud af artiklen her? Så del den med dine venner.
Share on Pinterest
There are no images.

Lignende Nyheder